Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Edv. Lehmann: Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Thomas Carlyle.
men det væsentlige ved Stormanden er dog hans etiske
Egenskaber; hans Ægthed og Oprindelighed, Sanddruhed, Alvor og
Mod, og det afgørende, Udspringet for alle disse Egenskaber, er
hans Tro, hans Religion, hans Forhold til det usynlige og evige.
„Givet en stor Sjæl, som er aaben for Livets guddommelige
Betydning, saa er der givet en Helt." Men er Stormenneskeligheden
saaledes etisk-religiøst betinget, da hører den dermed op at være
en Forret for de enkelte og bliver snarere en Opgave for alle:
„du og jeg, min Ven, enhver af os kan i den mest spytslikkende
Verden hidskaffe en Ikke-Spytslikker, en Stormand, om vi saa vil:
det bliver to Stormænd til at begynde med; — Mod! — maaske
det kan blive en Verden af Stormænd at ende med!"
Denne Stormandsteori har ført Carlyle til hans politiske
Standpunkt. Hans rasende Had og vittige Polemik mod Demokratiet
er bekendt; han forkaster bråt sin Tids politiske System og
protesterer forbitret mod det Grundsyn, hvorpaa de politiske
Bevægelser i Aarhundredets Midte beroede: den naive Optimisme nemlig
der i Folkeinstinktet saa en tilforladelig Vejleder for Statslivets
Ordning. Han søgte at paavise, at dette saa højt betroede „Folk*
for største Delen bestaar af daarligt begavede, snæversynede og
materielt sindede Individer, og at den overordentlige Mand, gennem
hvem de betydningsfulde Fremskridt i Slægtens Udvikling alene
er mulige, i Reglen ikke vil forstaas, men forkastes og forfølges
af saadanne Menneskers Flertal. „Hvilken Gud fik nogen Sinde
sin Sag igennem hos Tipundsvælgere, i et offentligt
Sogneraads-møde eller hos noget Synedrium af større Betydning?" — „Nej,
Bobus!" siger han til Pølsehandleren, „du og dine Bobuser vælger
i det højeste en Bobissimus, hvis I kan finde en!"
Med al sin Foragt for Demokratiet var Carlyle dog mindst
af alt til at tage til Indtægt for den sædvanlige Konservatisme.
Han skælder paa den engelske Adel og Regering med ikke mindre
Lidenskab, paa „Sir Vindhas" lige saa vittigt som paa
„Tønde-bundstaleren", — og hvor uærbødig har vi ikke hørt ham tale
om Hans Majestæt Georg IV. Det er Vindbøjtleriet, Fuskeriet og
Udueligheden, han vil til Livs under enhver Form. Er Loyaliteten
ham end Livets og Troens og Arbejdets højeste Norm, saa er
Servilitet ham det foragteligste af alt, og Ordet „flunkey" findes
mindst hundrede Gange i hans Skrifter. Han var den oplyste
Absolutismes Mand, men egentlig nok saa meget for et oplyst
Oligarki, og skønt han vel nok opstiller „Enevælde med borgerlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
