Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Edv. Lehmann: Thomas Carlyle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thomas Carlyle.
869
Frihed" som den rette Styrelsesforme!, saa var det tydeligste Maal
for hans Politik — ligesom for Fichtes — Indsættelsen af et
Dygtighedsaristokrati som Folkets faktiske Regenter. Til
Løsningen af den politiske Vanskelighed, hvorledes man finder et
saadant Aristokrati og overdrager det Magten, har han ikke
bidraget synderligt, og hvad han giver, gaar nærmest i demokratisk
Retning. Han fremsætter nemlig den etiske Formaning, som vi
allerede tidligere har hørt: du og jeg skal etisere os, blive ægte
og sande, alvorlige, modige og indsigtsfulde, saa vil Vindbøjtlen
ikke komme til at styre og herske over os; men egentlig
Betydning faar, som det let vil ses, denne Fordring kun, naar „du og
jeg" bliver saa mange og saa mægtige, at vi kan faa Indflydelse
paa Valget af den styrende.
Paa en lignende etisk Fordring — der naturligvis igen kun
løses ad religiøs Vej — grundlægger Carlyle sin Betragtning af
det økonomiske Liv. Hans Syn paa Sagerne er her mindre
forbitret, er positivere og lysere. Saa mørkt han end maler
Nutidens Billede, løber hans Harme dog ingenlunde ud i Pessimisme.
Thi dels lader han sig mindst af alt skræmme af
Overbefolknings-spøgelset, dels er han fasl overbevist om, at Menneskeslægten
ligesom det organiske Liv vil vide at tiltvinge sig de uundværlige
Livsbetingelser: Livsforholdenes Ordning derunder indbefattet. Dette
kan ske ad de voldsomme Processers Vej, gennem Revolutioner og
Krige. Men det kan ogsaa ske ad en rolig og lykkelig Vej: ved
Etisering af Mennesket. Den ydre Følge af denne Forbedring vil
være en paa altruistisk Synsmaade grundlagt Arbejdsordning, ved
retfærdig og velvillig Styrelse af de industrielle Forhold. Til dette
sidste sætter Carlyle sin Lid, idet han mener, at Frygten for
Revolutioner efterhaanden vil lære de besiddende at træffe de
nødvendige Ordninger i Mindelighed. Men ogsaa den indre Følge af
en stigende Moralitet vil virke dertil. Thi efterhaandan som de
arbejdende Klasser naar til i ædel Forstand at kunne „arbejde",
vil Nytteberegning og Agtelse for Arbejdernes Værdi forene sig
om at skaffe dem gunstigere Livskaar. — Denne overraskende
Optimisme hos den mørksynede Mand staar i Sammenhæng med
hans Religion. Den beror paa hans Tro paa en retfærdig
Verdensorden, paa den guddommelige Viljes tvingende Aabenbaring i
Menneskeslægten. At hans Samfundsbetragtning paa dette Punkt
i sin faktiske Paastand falder sammen med den positivistiske
Udviklingslæres Fremtidsforventning, udsletter ikke Forskellen mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
