Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Gustav Wied: Herrens Venner ingen Sinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herrens Venner ingen Sinde...
Et Satyrspil.
agerende:
En Pastor, en Skovrider og
en Missionær, en brunplettet Hønsehund.
Handlingen foregaar paa Damperen Hebe, der besørger sin daglige
Rute mellem Kalundborg og Aarhus.
Det er en solvarm Dag i Forsommeren. Skibet glider for halv Kraft
ud af Kalundborg Fjord ud mod Kattegattet.
Foran: det uendelige Hav, der ender ved den cimbriske Halvø.
Paa Siderne: Sjølunds fagre Sletter.
Bag ude: Esbern Snares femfingrede Kirke, der rager højt mod Himlen,
op over al jordisk Tegl og Straa, Spaan og Skifer.
Lærkerne jubler inde over Land. Søen er blaa og stille. Og i den
blaa og stille Luft kreser Maager og Terner med hvide, solglitrende Vinger.
Klokken er et. Alle Førsteklasses-Passagererne sidder nede i Spisesalonen
og tilfredsstiller Legemets usle Krav omkring Frokostbordet, der bugner under
denne Verdens sølle Goder:
Bøf,
Karbonade,
Sylte,
Skinke,
ÆU,
Tunge,
Laks,
Sardiner,
Hummer,
Ansjoser,
Lammesteg,
Bodspætter
(kogte og stegte),
Hollandskost,
Schweizer
Sødmælks-,
Gammel- og
Rochefort o^t,
Radiser,
Bajer skel,
Rødvin,
Kummen
Lysholmer- og
Aalborgerakvaci
Rødbeder,
Rejer og
Grisetæer.
Men oppe paa Dækket paa en simpel Træbænk sidder Missionæren og
skuer drømmende ud over Havet. Skibet gor en Drejning bort fra Land og
sejler nu i rum Sø, saaledes at dets lange Kølvandsstribe synes at danne en
Bro did hen, hvor Hav og Himmel modes. Og straks kommer Missionæren til
at tænke paa Jakobsstigen, der forbandt Himlen med Jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
