Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Gustav Wied: Herrens Venner ingen Sinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
872
Herrens Venner ingen Sinde ... 872
Han sidder og tygger, alt medens han stirrer. I hans Skød hviler en
liden Pakke Mad: Fire Stykker Rugbrød med Rullepølse, tre med Mejeriost og
et flækket Surbrød med bart
Han er ved Rullepølsen, og hans lange, graasprængte Apostelskæg
bevæger sig alvorligt op og ned som Skægget paa en Gedebuk, der tygger Drøv. —
Hans Ansigt er gulblegt. Kinder og Tindinger indsunkne. Øjnene store og
overjordiske, som havde han stadig Blikket fæstet paa et hinsidigt Maal, en
himmelsk Milepæl, eller en oversanselig Telefonstang, der maa naas, forinden hans
Sjæl finder Fred. — Den lune Sommervind leger med hans lange, tynde
Polka-haar, der hænger ned under Bulehatten. Hans Frakke er sort med et
diplomatisk Snit, hans Vest er sort, hans Bukser graa. Flip holder han ikke, men
et lidt anløbet Linklæde er snoet ham utallige Gange om Halsen og foran
knyttet i en sirlig Knude. Han er lille og ængstelig mager, og sit Tombaksur
bærer han i en Lidse flettet af hans Hustrus Hovedhaar. Han har Ring paa
Ringfingeren og er Præses for en Sekt i Slagelse, der strengt forsager alle
jordiske Lyster. Dertil har han ni Børn og er Skomager af Profession____
Passagererne kommer op fra Frokostbordet varme, gode, kæphøje,
mætte. Nogle spaserer frem og tilbage paa Dækket og taler om Vejret. Andre
sætter sig ind i Rygesalonen og fordøjer. Der tændes Cigarer og serveres Kaffe
med Kognak. Maskinmesteren lader fyre tre store Skovlfulde Kul under Kedlen,
Skorstenen spyr Gnister, Rattet knager, og man begynder at skimte Samsø.
Pastoren og Skovrideren i Samtale, fulgte af den brunplettede Hønsehund.
Hans Velærværdighed er en middelhøj Herre op i Treserne. Han er
hvidhaaret og skægløs og af et noget lasket Embonpoint. Ligner en pére noble
fra en statsunderstøttet Scene: sorte Klæder, høj Silkehat, hvidt Slips med
broderede Ender, Ordensbaand i Knaphullet, Guldhalskæde og Rejsekikkert Han
er Enkemand; men holder en Husbestyrerinde, der laver hans Mad og reder
hans Leje. Begge Dele fortrinligt.
Skovrideren er en høj, kraftig Mand op i Trediverne. Lyst, krøllet
Haar; lyst, krøllet Fuldskæg. Hvid Kasket med Celluloidskygge; graa Dress;
Staalurkæde med vedhængende Hundefløjte; solbrændt; Turistsko og trofaste
blaa Øjne — kort sagt: ser ud. som et ungt Skovmenneske skal se ud i god
Litteratur. Han har været gift i to Aar og har tre Børn. Alle Drenge.
Pastoren
gestikulerende med en Tandstikker.
Disse Aftener i Bredgade er som paa Kristi Tid, forsikrer
jeg Dem! Ikke Tale om Rang og Titler og den Slags! Nu ved
sidste Møde her i Marts kommer jeg lidt tidligt og bliver lukket
ind i Salonerne af Tjeneren. Der sidder en Herre, jeg kendte,
og vi falder i Samtale. Saa lukker Tjeneren en ny Person ind.
Han siger Godaften, trykker venligt vore Hænder og smiler og
nikker ganske sans façon! Jeg syntes nok, jeg skulde kende hans
Ansigt ... Og ved De saa, hvem det var?
Skovrideren
spændt.
Nej?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
