Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Gustav Wied: Herrens Venner ingen Sinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
874
Herrens Venner ingen Sinde ... 874
inder, disse Blomster i Knop! Der kan være noget paa en Gang saa
kysk og pikant over et saadant næppe fuldmodent Pigebarn! Brog«
Tandstikkeren med voidBomhed. Undskyld, men der har sat sig et
Rødspætteben saa nedrigt fast mellem to af mine Kindtænder!... kender De det?
Skovrideren.
Ja, det er meget ubehageligt.
Pastoren
arbejder viderer
De spiste ... De spiste Fisken stegt . . . saa jeg . . . Den
har en langt finere . . . Der gik Benet! Vil De se, hvilken
Størrelse præsenterer Benet paa Spidsen af Tandstikkeren . . . Næ, hvad jeg vilde
sige: al Fisk har en langt finere Smag kogt! Skal vi gaa ind i
Rygesalonen og tage en Kop Kaffe og en Cigar V
Skovrideren.
Tak, jeg plejer ellers ikke ... men naar Pastoren mener...
Pastoren.
Ja, det hjælper paa Fordøjelsen!
De gaar ind i Rygesalonen forbi Missionæren, der er ved at lægge sidste
Haand paa Surbrødet. Han skuler ydmygt-forbitret efter dem; thi han har
ventet en Genkendelsesliilsen fra Pastoren. Naar han er færdig med at spise,
lægger han omhyggelig Madpapiret sammen og stikker det i Diplomatfrakkens
Baglomme. Derpaa rejser han sig og lister ind i Salonen, hvor han sætter sig
paa Yderkanten af en Sofa og spidser Øren for at opfange noget af de to
andres Samtale. Hvilket for øvrigt ikke falder ham vanskeligt, da Pastoren
ingenlunde sætter sit Lys under nogen Skæppe.
Pastoren
lægger sin Haand paa Skovriderens Ben.
Nej, kære unge Ven, kære unge Ven, nu stiger De til
Katolicismens misforstaaede Selvpinsel!
Skovrideren
ivrig.
Jamen, staar der ikke udtrykkeligt, Hr. Pastor, at den, som
har to Skjorter, skal dele med den, som ingen har?
Pastoren.
Det staar der unægteligt! Men det er Teori, digterisk
Overdrivelse; det praktiske Liv arter sig anderledes, og maa arte sig
anderledes! peger paa den brunplettede honsehüsd: Tror De ikke, at dette
Dyr vilde sløves og blive dorsk og ubrugbart til at opfylde sin
Mission, om det blev lagt paa Fløjlspuder og kælet for af hvide,
bløde Hænder? . . . Naa, ser De det! Men akkurat paa samme
Maade vilde en brav og dygtig Arbejdsmand sygne hen legemligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
