Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Gustav Wied: Herrens Venner ingen Sinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herrens Venner ingen Sinde ... 876
Skovrideren.
Ja.
Pastoren
smilende.
Har den fundet sin Pyramus?
Skovrideren.
Hva1...?
Pastoren.
Jeg mener: skal den være Moder?
Skovrideren.
Naa-aa! nej, den er ikke mer end et halvt Aar.
Pastoren.
Naa ikke. Idet han slaar en temmelig Cirkellme med Handerne: Ja for den
forekommer mig lidt . . . lidt trivelig, hæ! Pludselig tii Miasioxjmn: Ikke
sandt Klemmesen?
Missionæren
svarer ikke.
Pastoren.
Ja for det maa De jo forstaa Dem paa, min gode, der er
Fader til saa mange Verdensborgere.
Missionæren
som fra Jordens Indre.
Et Menneske har de Børn, Herren skikker ham!
Pastoren.
Aa ja . . . tilvisse ja! naturligvis! ... Ni? Er det ikke ni,
De har? ... Et for hver Muse, hæ!
Missionæren
eksploderende.
Jo! ... Med Deres Tilladelse!
Pastoren smiler, Missionæren fraader, og Skovrideren ser forfjamsket
ud. Pause.
En bondeklædt Person viser sig i Døren til Salonen. Han har et stort
Uldtørklæde svøbt talløse Gange om Halsen og kalder med hæs Røst:
Klemmesen! Klemmesen! Aa hør lidt?
Missionæren
ubehersket
Hva* æ der?
Den fremmede.
Hør Klemmesen, den hellige Aands Naadegave er lige netop
kommen over Vennerne paa tredje Plads, saa de vil lovsynge
Herren!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
