Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Gustav Wied: Herrens Venner ingen Sinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
880
Herrens Venner ingen Sinde ... 880
Pastoren.
Ah—h! ser man det!
Skovrideren
hurtig.
De to første er Tvillinger!
Pastoren
smilende.
Ja, ja ... Gudbevares! . . . Betragter ham med Velbehag. De er jo
ogsaa en hel lille Atlet! ... Og Deres unge Hustru er ogsaa en
sund Natur? Ammer selv?
Skovrideren
naivt.
Jo Tak.
Pastoren
sukker igen.
Nej, jeg fik jo aldrig Børn! Naa, hvem ved, hvad det var
godt for. Min Hustru var jo ældre end jeg, og hun led af en
sørgelig Svaghed, Stakkel — en Betændelse i Moderen. Hun døde
her i otte og firs; og Aaret efter var det saa, at jeg rejste til
Udlandet . .. Aa, hun led meget paa det sidste ... meget! Og
hun var lidt penibel at være om; skønt Gud skal vidne, at Eriksen
og jeg gjorde i Sandhed vort bedste for at pleje hende! — Eriksen
er min brave, trofaste Husbestyrerinde, der var og er mig til stor
Husvalelse . . . Men en Hustru er dog en Hustru! Naa: Herren
gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet!
Højtidsfuld Pause, i hvilken Pastoren fikserer Jyllands Kyst gennem
Marineøjnene.
Skovrideren
frygtsomt
Der var noget, jeg ...
Pastoren.
Danmark er dog, naar alt kommer til alt, et saare
indtagende lille Land: disse Bakker og Skove, disse kornrige ... Hvad
siger De, Hr. Køhl?
Skovrideren.
Der var noget, jeg gerne vilde tillade mig at spørge Dem
til Raads om, Hr. Pastor ...
Pastoren
i Kikkerten.
Tal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
