- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
885

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Gustav Wied: Herrens Venner ingen Sinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Herrens Venner in^ren Sinde.

885

Pastoren

mildt.

Ja, ja, sandelig, ja! Jeg ...

Missionæren

afbrydende.

Spurvekvidder og Lærketriller er lige velbehagelige for Herren
i samme Maal og Maade, naar de klinger fra Hjerteburet, Pastor
Krarup!

Pastoren

behersket.

Til visse, til visse!

Pause med tilsyneladende Havblik.

Men pludselig stikker Pastoren Haanden i Brystlommen og tager en
■Cigar frem. som han holder tæt hen under Næsen paa Missionæren og siger:

Vil De ryge en Habanna, Klemmesen?

Missionæren

trækker sig et Skridt tilbage og svarer med et Blik som en oversanselig Tiger:

Tak, jeg røger ikke ... Krarup!

Pastoren gør rask omkring og gaar med hurtige, knirkende Trin bort
over Dækket. Skomager-Missionæren ser instinktmæssig efter hans Fødder for
at se, om han bruger Fjeder-, eller Snore-Sko eller -Støvler.

Rædsom Pause:

Skovrideren ser ud, som havde han ondt. Missionæren minder om
Luther paa Wartburg, da han havde hevet Blækhornet i Hovedet paa Satan.
Hebe drejer skummende og fraadende ind i Aarhusbugten. Rattet knager.
Maskinen stønner. Moesgaard-, Marselisborg- og Ris-Skove tegner sig blaasorte i
Horisonten, og den brunplettede Hønsehund lopper sig betænkelig bag Øret.

Endelig drister Skovrideren sig til at bryde Tavsheden og siger stille:

Det er dejligt Vejr i Dag, Hr-r-æ ... Missionær.

Missionæren

med oprakt Pegefinger, hvorpaa Rester af Skomagerbeg.

Herre! sæt Vagt for min Tonge, tag Vare paa mine Læbers

Dør! Tager Bulehatten af og tørrer sit Aasyn med en redbroget Svededug, smykket med den
Korsfæstedes Billede. Derpaa hæver han paany Pegefingeren og taler som følger:

Den sorte Skoles Mænd er fulde af Hovmod! ... Aa, om
de dog vilde ihukomme vor Herre og Frelsers Ord om kalkede
Grave! Om de dog vilde stige ned blandt vos, ned blandt
Menigmand og lære den Ydmyghed og Taknemmelighed for Guds
Naade-gaver at kende, som sidder i vore Hjerter, naar vi bede og synge
og lovtakke Herren, fordi han har opladt vore Øjne og Øren til
at høre og se, hvad han fordrer af vos arme, usselige
Menneskebørn, for at vi kunne skue hans Herlighedsdag Ansigt til Ansigt,
hvad enten vi haver taget videnskabelig Eksamen eller annammet
hans Visdoms Kilde paa anden Sæt eller Maade!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0891.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free