Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - A. C. Larsen: Prædikeren og Humoristen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8<J4
Prædikeren og Humoristen.
fatteren levede under Kong Herodes kort før Kristi Fødsel. Han
betegner Afslutningen af Israels, ja, om man saa vil, af hele den
gamle Verdens Udvikling. En Tidsalder er kun levedygtig, naar
dens Ideer og Virkeligheden for den staar i Samklang.
Affældigheden kendes derpaa, at der indtræder en uløselig Modsigelse. I
den gamle Verden, baade i Jerusalem og i Rom og i Athen var
der kommet et Øjeblik, hvor man ikke længere kunde tro paa
de gamle Idealer og dog ej heller evnede helt at slippe dem.
For denne Aandstilstand er Prædikerens Bog det mest gribende
Udtryk, og netop derfor er det, at den saa mægtigt tiltaler os,
der er et Bytte for lignende Stemninger, idet den gamle Dogmatik
ikke længere øver den Magt over os, som over vore Fædre,
medens dog de fleste af os har en lønlig Følelse af, at uden
Religion kan vi ikke leve. I slige Perioder føles det, at der
maa ske et af to; enten maa Ideerne fuldstændig forkastes, saa
at vi synker ned i Materialisme, eller ogsaa maa de gamle Idealer
opstaa igen i en ny og bedre Form. Efter Prædikerens Bog
fulgte det store Gennembrud ved Kristus; vi forventer ingen ny
Kristus, men mange af os forventer en Periode, hvor de Idealer,
han forkyndte, atter vinder Magt over Sjælene ved at iklædes
en Skikkelse, som svarer til vort Behov.
For os er det store Gennembrud endnu ikke kommet, og
jeg skal ikke indlade mig paa at profetere om, hvilke Forandringer
det vil medføre i vor Idekreds; men jeg vil forsøge paa at skildre
lor Dem en Livsanskuelse, med hvilken nogle midlertidig kan
tage til Takke, og som gennem sine Virkninger for mange, der
ikke slutter sig til den, kan blive til Velsignelse, en Livsanskuelse,
der væsentlig deler Prædikerens filosofiske Udgangspunkt, men
som forhaabentlig undgaar de Skær, hvorpaa han strander. Jeg
kan ikke her henvise Dem til en enkelt Forfatter, da det er en
Mangfoldighed af Fænomener, som kommer i Betragtning; jeg
skal foreløbig i al Almindelighed betegne denne Livsanskuelse
som den humoristiske.
Sandsynligvis forbavser dette Navn Dem. Talen er jo her
om noget meget alvorligt, og de fleste af Dem er formodentlig
vant til ved det humoristiske at tænke paa meget grovkornet
Spøg. Men det faar ikke at hjælpe; jeg vil bære mig ad som
Manden, der bad Publikum beundre en Nattergal, som han holdt
i Haanden. „Men, det er jo en Graaspurv", udbrød en af de
tilstedeværende. »Saa", sagde Foreviseren roligt, „jeg kalder det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
