Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - A. C. Larsen: Prædikeren og Humoristen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Prædikeren og Humoristen.
895
nu en Nattergal*. Det er for Resten temmelig ligegyldigt, hvad
man kalder en Ting, naar man blot ved, hvad det er, man
tænker paa. Ordet Humor har som saa mange andre Ord i
Aarhundredernes Løb skiftet Betydning. Det betyder egentlig Fugtighed
og brugtes i Middelalderens Naturlære om Livssaften, der antoges
at bestemme de fire Temperamenter. Ret naturligt gik , det da
over til at være det samme som „Stemning, Lune". Og De ved
nu, at Ordet „Lune14 snart peger hen paa tilfældig vekslende
Stemninger og snart paa en vis Art af Komik. Den sidste
Betydning fik i det attende Aarhundrede Overvægten i England, saa
at man ved Ordet efterhaanden forstod en særegen Blanding af
Dybsind og blød Mildhed, af Alvor og Spøg, af Graad og Smil.
Denne Betydning trængte igennem i Tyskland og naaede derfra
til os, hvor den særlig har faaet sin litterære Begrebsbestemmelse
gennem Søren Kierkegaard, hos hvem Humor blev Navnet
paa en ejendommelig Art af religiøs Livsanskuelse. Vi, der hører
til den ældre Slægt, har været vante til at bruge Ordet saaledes,
og det bruges endnu den Dag i Dag paa denne Maade af
Filo-soferne. Det er jo muligt, at den folkelige Anvendelse af Ordet,
der mere og mere synes at bane sig Vej, en Gang ogsaa vil
tvinge Filosoferne til at ændre deres Sprogbrug; men indtil videre
holder jeg fast ved den gamle Betydning og beder Dem blot
hele Tiden om at erindre, at jeg ved Humor forstaar noget,
der er væsensforskelligt fra de Farcer, der opføres paa vore
Morskabsteatre.
S. Kierkegaard bestemmer1) Humor som „Gonfiniet mellem
det etiske og det religiøse". Eller med andre Ord:
Humoristen er en Mand, for hvem det staar fast, at Livet skal
føres paa etisk Maade i Overensstemmelse med Retfærdighed og
Kærlighed; det Problem, der sysselsætter ham, er, ligesom hos
Prædikeren, dette, om det etiske kun er menneskelige
Bestemmelser, eller om det har sit Tilhold i Livets dybeste Grund, om
der er en etisk Gud, der vaager over og værner om det etiske.
Efter denne Begrebsbestemmelse kunde det imidlertid se ud, som
om Humoristen baade kan være religiøs og ikke-religiøs, baade
kan være en, der bekræfter, og en, der fornægter den etiske Gud.
Jeg tror, at S. Kierkegaard kommer Sandheden nærmere, naar
l) Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, S. 384.
Tilskueren. 1806.
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
