Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - A. C. Larsen: Prædikeren og Humoristen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8<J4
Prædikeren og Humoristen.
han et andet Stedl) bestemmer Humor som „den religiøses
In-cognito". Thi Forskellen mellem Prædikeren og Humoristen er
just den, at, medens hos Prædikeren den etiske Gud mere og
mere forvandles til et Minde, fordi hans Tilværelse uafladelig
modsiges af Virkeligheden, saa er for Humoristen den etiske Gud
en Tanke, der uafladelig paatrænger sig ham som det, hvorom
hele Livet drejer sig. Han kan snart være nær ved den mest
positive Bekræftelse og snart nær ved den mest negative
Benægtelse; men til ingen af Siderne overskrider han nogen Sinde
helt Grænsen; han har sit Liv i en bestandig Uro med Hensyn
til det religiøse, men i en Uro, der efter Omstændighederne snart
er større og snart mindre. Og jeg skønner ikke rettere end, at
han her er mere konsekvent end Prædikeren. Han ser lige saa
klart og tydeligt som denne, at den etiske Ide og Virkeligbeden
paa det kraftigste modsiger hinanden; men han gør Alvor af
Prædikerens Paastand om, at vi i Grunden intet ved. Prædikeren
ved meget mere, end han efter sit Udgangspunkt strengt taget
bør kunne vide; han, der intet ved, ved dog til Punkt og Prikke,
at der ingen Udødelighed gives, at Fremskridtet og Viljens Frihed
kun er en Indbildning. Humoristen, der ubønhørlig fastholder
sin Ikke-Viden, lever og aander i den Forestilling, at der er flere
Muligheder mellem Himmel og Jord, end vi aner, hvorfor han
ingen Sinde nødes til som Prædikeren at anvise den etiske Gud
en beskeden Plads blandt Ideer, som vel haves, men som dog i
Grunden er ufrugtbare. For Humoristen er den etiske Gud en
Tanke, der altid ledsager ham og altid tages med, hvorfor den
Nydelse, han higer efter, har en helt anden ideal Karakter. Men
deri ligner han Prædikeren, at han ligesom denne vil have en
umiddelbar Nydelse, en Nydelse, der er gennemtrængt af den
kraftigste Realitet. Der gives Filosofer, som bygger storartede
Systemer, hvori de efter Sigende forsoner Ide og Virkelighed med
hinanden; men naar alt kommer til alt, er Virkeligheden for dem
kun en abstrakt Skyggeverden, hvis væsentligste Indhold er at
søge i Ideer. De ligner en Marskandiser, der omtales i „ Enten—
Eller" (2den Udgave, 1ste Del, S. 13), hos hvem der fandtes et
Skilt med Paaskriften: her rulles; „vilde man komme med sit
Tøj for at faa det rullet, var man narret; thi Skiltet er blot til
Salgs". Saaledes er Humoristen ikke. Han forener i sig to
*) Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, S. 383.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
