Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - A. C. Larsen: Prædikeren og Humoristen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8<J4
Prædikeren og Humoristen.
til den enkeltes Samvittighed eller dog i alt Fald til Regeringens
Forgodtbefindende. *
Medens Prædikerens Standpunkt i alt væsenligt kun kan
tænkes netop saaledes, som det foreligger i den Bog, der bærer
hans Navn, gives der en Mangfoldighed af humoristiske
Standpunkter. Det er karakteristisk for dem alle, at Harmen, Smerten
eller Bitterheden i alt Fald maa være traadt saa langt tilbage, at
der kan blive Plads for Spøgen; men det Maal, hvori denne
Tilbagetræden finder Sted, kan være højst forskelligt. Stundom kan
Harmen eller Smerten endnu være saa stærk, at den voldsomt
dirrer bag de spøgefulde Ord; stundom kan Stemningen være saa
formildet, at vi ombølges af blød Venlighed.
Som et Eksempel paa en Humor, hvori Smerten lever og
aander, skal jeg nævne Lessing. Først i en fremrykket Alder
blev det muligt for ham at gifte sig; men hans Lykke varede
kun kort; hans Hustru døde snart, og lidt efter mistede han sin
lille Søn. Overvældet af dette Slag skrev han til en Ven1): ,Min
Glæde var kun kort, og jeg mistede saa nødig denne Søn. Thi
han var saa forstandig, saa forstandig. Tro ikke, at de faa
Timer, hvori jeg var Fader, allerede har gjort mig til en Abe af
Fader. Jeg ved, hvad jeg siger. Var det ikke Forstand, at man
med Jærntænger maatte trække ham ud i Verden, at han saa
snart mærkede Uraad? Var det ikke Forstand, at han greb den
første Lejlighed til igen at slippe bort derfra? Jeg vilde ogsaa
en Gang have det lige saa godt som andre Mennesker, men det
gik mig ilde".
I den bitre Humor har ingen været en større Mester end
Jonathan Swift. Han var af Fødsel en Irlænder, og hans
Sjæl vaandede sig under den skændselsfulde Behandling, som
hans Landsmænd maatte udstaa af Englænderne. I sin
Forbitrelse skrev han et Skrift, hvori han fremsatte „et beskedent
Forslag om at forhindre de stakkels Irlænderes Børn fra at være
en Byrde for deres Forældre eller Fædreland og om at gøre dem
frugtbringende for det offentlige Vel*. Forslaget lød saaledes1):
„Hvordan skal man sørge for alle disse Børn? Dette er
under de nuværende Forhold en fuldstændig Umulighed. Vi
l) Se sammtliche Scbriften, udgivne af Lachmann og Maltzahn, 12. Bd..
1857, S. 597—98.
*) Se Jonathan Swift, Works, vol. XIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
