- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
914

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - R. Besthorn: Den franske Republik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

914

Den franske Republik.

tillod dem meget. Deres Ophold i Elyséet var kun kort, men det
var ikke billigt hverken for dem eller for Staten. Republikens
Præsidenter har Ret til at forlange Elyséet møbleret efter deres
Ønske. Thiers havde kun ét Ønske: at man skulde (Jerne de
kejserlige Insignier fra Dørlaasene; Fru Thiers havde slet ingen
Ønsker. Og da man meddelte Thiers, at der var 1200 Døre i
Elyséet, og at Opfyldelsen af hans Ønske vilde koste 80,000 Francs,
opgav han det. Marskal og Marskalinde Mac Mahon forlangte kun
Møblerne fra Kejserinde Eugenies Værelser. Grévy fordrede
Spilleborde, et Skrivebord af hidtil ukendte Dimensioner — og en
Samling tykke Penneskafter. Hr. og Fru Carnot kostede Republiken
flere Penge; Præsidentinden forlangte bl. a., at hendes Værelser
skulde møbleres i Ludvig XtV.’s Stil. Dyrest var dog Fru
Casimir-Perier; men det gik med de storartede Forandringer, hun foretog i
Elyséet, som med Kejserinde Eugenies berømte Opkørsel til den
store Opera; de var ikke færdige, da hun maatte forlade Elyséet.

Det var et rent Tilfælde, der skabte Felix Faures og hans
Families Lykke, men Valget var ikke daarligt. Eks-Rederen fra
Håvre, der med Urette fik Skyld for ogsaa at være Eks-Garversvend,
hvad der indbragte ham en folkelig Hyldest paa hans første Køretur
til Elyséet, var med sit fænomenalt elegante Skjortebryst og sine
hvide eller hvidgule Gamacher den eleganteste Fremtoning i Palais
Bourbon. Han repræsenterer Staten med den samme
borgerligfine Elegance, hvormed han imponerede sin Samtid som
Vicepræsident i Kamret og paa Ministerbænken. Fru Faure staar
næppe i repræsentativ Henseeride paa Højde med sine to
Forgængerinder. Men til Gengæld har den tredje Republiks sjette
Præsident sin ugifte Datter. Hun blev straks populær ved det
Jubelraab, hvormed hun hilste sin Fader, da han, der havde
forladt Paris som dimissioneret Marineminister, vendte tilbage fra
Versailles som Republikens Præsident: „c’est papa!u Der var efter
den Casimir-Perierske Dimission mange, som allerede begyndte at
frygte for, at ogsaa Præsidentposten var falden stærkt i Pris: det
glædede Franskmændene at høre, at Familien Faure var lykkelig
over sin Lykke, og Frøken Faure blev populær — og er det endnu.

Man vilde vel anse Beboerne af et Land, der i 24 Aar
skfftede seks Gange Dynasti, for temmelig umulige; endnu værre
staar det dog til med „Regeringsmagtens Stabilitet" for de franske
Ministeriers Vedkommende. Den franske Republik har i det
Øjeblik, disse Linier nedskrives, lige faaet sit 34. Ministerium, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0920.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free