- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
917

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - R. Besthorn: Den franske Republik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

917 Den franske Republik.



skridende Svækkelse af de Institutioner, der er i Spidsen for
Republiken: Parlamentet og Præsidentværdigheden.

Svækkelsen af det parlamentariske System er ikke særlig
karakteristisk for Frankrig.

„Uden Kronologi", har en tysk Lærd, Grotefend skrevet i
et i øvrigt overmaade kedeligt Værk om tysk Klosterkronologi i
Middelalderen, „vilde der ikke være nogen Forskel paa de
kapito-linske Gæs og Kapitulationen ved Sedan". Siden Hr. Grotefend,
der er baade Kronograf og Tysker, siger det, maa det vel være
sandt, og der er vel ingen, der vil nægte Kronologiens Nytte.
Men den verdenshistoriske Udvikling tager intet Hensyn til
Tidsafsnit. En Del af den europæiske Verden har allerede i flere Aar
interesseret sig for det forestaaende Aarhundredskifte, man har
opfundet Udtrykket Fin-de-siécle, og den tredje Republik forbereder
sig paa at fejre Aarhundredets Slutning ved en storartet
Verdensudstilling i Paris. Fortiden giver ingen Støtte for disse
Forudanelser om, at der vil foregaa noget mærkeligt ved
Aarhundredskiftet. Hvad enten man følger den populære Betegnelse
af Aarhundredernes Begyndelse eller den kronologisk fastslaaede
Begyndelse, vil man ikke finde verdenshistoriske Begivenheder af
første Rang i Aarhundredernes første Aar i vor Tidsregning.
Kejserkroningen i Rom i Aaret 800 og Kongekroningen i Königsberg
1701 kan vel ikke regnes til den Kategori.

Heller ikke nu falder den ny Tids Begyndelse sammen
med noget kronologisk fremtrædende Afsnit. Den moderne
For-fatningsudvikling har i Virkeligheden allerede for lang Tid siden i
<le fleste Stater fremkaldt en ny Periode. Den begyndte ligesom
den romerske Forfatnings Forfald den Dag, da Udviklingen var
naaet til det Punkt, at de lige berettigede konkurrerende
Myndigheder gjorde deres absolute Ret gældende, satte Magt mod Magt
og derved standsede eller dog hemmede Statsmaskineriets normale
Gang. Det finder sit Udtryk i modsatte, i og for sig logisk
begrundede, men praktisk uigennemførlige Fordringer. De kæmpende
Elementer har vel begyndt at skimte den Sandhed, at alt, hvad
der drives ud i de yderste Konsekvenser, ender i Vanvid, og de
filosofisk anlagte Iagttagere har opdaget, at den første Republiks
noble Devise: Frihed, Lighed og Broderskab indeholder lutter
Modsigelser, da den absolute Frihed udelukker baade Lighed og
Broderskab, ligesom Broderskab udelukker den absolute Frihed og
Lighed. Og dog har hin Devise i over en Menneskealder baaret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0923.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free