Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - R. Besthorn: Den franske Republik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 Den franske Republik.
Europas Udvikling frem i en rolig og lykkelig Periode, vistnok den
lykkeligste i Menneskeslægtens Historie!
Disse og lignende Spekulationer over en nær lykkelig Fortid
og en absolut mindre lykkelig Nutid vil dog næppe øve nogen
Indflydelse paa Politikerne og Politiken. Til Slutning er og bliver
al Politik et Magtspørgsmaal, og det er umuligt at forudsige, hvad
den nuværende Udvikling vil føre til, da det er umuligt at
forudsige de fremtidige Magtgrupperinger. Man maa haabe, at den
Udvikling, som den franske Revolution gav Stødet til, som satte sine
første betydelige Frugter i 1830, kulminerede fra 1848 til hen imod
Midten af Tresserne og efterhaanden under den væbnede
Freds-Æra er indtraadt i en Dekadenceperiode, ikke har været tabt for
Europa, at den vil hindre baade en alt for stærk Reaktion og en
alt for voldsom Udvikling. Men sikkert er det, at det „moderne*
parlamentariske og konstitutionelle Statsmaskineri næsten overalt
arbejder tungt, uden at der endnu er fundet ny Former for en
fremtidig Udvikling, og Friktionerne fremtræder ikke blot særlig
stærkt, men ogsaa særlig truende i Frankrig, fordi der i
Republiken mangler det faste Punkt, som den monarkiske Forfatning
giver andre Stater.
De hyppige Præsidentskifter er et iøjnefaldende Tegn paar
at det franske Statsmaskineri staar Fare for at arbejde sig i
Stykker. Men endnu gaar Maskineriet, og den nuværende
Præsident har atter givet Republikens Venner Haab om en bedre
Fremtid. Men Udsigten til, at disse Forhaabninger vil gaa i
Opfyldelse, svækkes ved den tiltagende Ligegyldighed, som Nationen
viser overfor Parlamentet, som efter Panamaafsløringerne er sunket
dybt i Nationens Omdømme. En Omvæltning fordrer imidlertid
en ydre Aarsag. Selve Parlamentets synkende Anseelse formindsker
Udsigten til, at en dristig Parlaments-Ærgerrighed kan gribe Magtenr
og Generalerne er for et langt Tidsrum blevne skræmmede ved
den Skæbne, der ramte Boulanger.
Men Eksplosionen behøver ikke at fremkaldes af en „Skæbnens
Mand*; den kan udgaa fra selve Statsmaskineriet. Den tredje
Republik har utvivlsomt med alle sine Fejl store Fortjenester af
Frankrigs Genoprejsning efter Katastrofen i 1870—71. Intet
Dynasti, hvad enten det var blevet Huset Bourbon eller Huset Orléans
eller Napoleoniderne, vilde have vovet at sætte sin Popularitet paa
Spil ved at paabyde og paabyrde Nationen de uhyre Ofre, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
