- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
924

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Adolf Paul: Et Eventyr fra Ødemarken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

924

Et Eventyr fra Ødemarken. 924

og Blade og igen lagde Hudfligene tilbage paa deres Plads; men
han faldt atter i Afmagt, da den nedfaldne Pandehud skulde
trækkes op paa sin Plads. Eneboeren turde ikke gøre videre ved
Matti, og Huden blev derfor liggende, hvor den laa, og klæbede
sig fast der; Øjenaabningerne kom til at sidde nede paa Kinderne,
medens Øjnene, som ingen Skade havde lidt, blev siddende inde
under Pandehuden.

„Han bliver blind for bestandig," tænkte den gamle. — „Men
det er vel ogsaa bedst for ham, at han ikke kan se, hvor fæl
han ser ud."

Da Matti langt om længe atter kom til Bevidsthed, laa han
og famlede af og til hen over Ansigtet og kunde ikke finde sig
til Rette. Til sidst kom der nogle Ord over de saarede Læber:

„Hjælp mig at aabne Øjnene."

„Det er umuligt. Du kommer aldrig til at aabne dem mere."

Matti sukkede dybt og tav en Stund. Saa begyndte han igen.

„Har du dræbt Bjørnen?"

„Ja, men det var lige ved, at den først havde dræbt dig.
Ser du, den er Herskeren her i Ødemarken. Og den kan ikke
lide, at Menneskene kommer her ud og bygger og fordærver
Ødemarken for den."

„Dyrker du ingen Jord her?"

„Nej, jeg spiser, hvad Ødemarken giver mig, og er tilfreds
med det. I Skoven søger jeg mig Bær, fanger Fisk i Søen og
jager saa meget Vildt, som jeg behøver. — Jeg elsker
Ødemarken, og den elsker mig igen, for vi er begge Ensomhedens Børn."

„Hvor længe har du boet her ved Søen?"

„Længer, end din Hukommelse rækker."

„Hvor er du kommen fra?"

„Langt fra Syden."

„Hvad hedder du da?"

„Ensomheden behøver intet Navn."

„Hvad gør du om Vinteren?"

„Jeg fletter mine Net og gør mine Fælder i Stand, gaar
paa Ski i Skoven for at undersøge mine Snarer og Garn og
drømmer om, at det atter skal blive Sommer — ligesom
Ødemarken. Og naar Sommeren saa kommer og Ødemarken vaagner
af Vintersøvnen, da gælder det ikke at være blind, men at se og
at glæde sig ved Synet af den," sagde den gamle og strøg Matti
over de blinde Øjne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0930.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free