Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Adolf Paul: Et Eventyr fra Ødemarken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Eventyr fra Ødemarken.
931
bag hvilken de to sov. Saa tog han en Mængde Brænde, stablede
det op foran Sovekammerdøren og tændte Ild i det, tændte Straaet
i Sengen, gik saa ud og laaste Døren udenfra.
„Behold hende nu, gerne for mig, saa længe du lever,"
sagde han og blev staaende paa Vejen for at se, om det brændte
godt. Inden en halv Time slog Flammerne ud overalt, — en
halv Time til, og hele Hytten var bare en glødende og gnistrende
Askehob. Og Røgen og Funkerne fløj til Himmels, og
Kæmpetræerne, som stod rundt omkring, susede dystert.
Matti stod der endnu og saa til med sit blodige Øje og
glædede sig over, hvor dejligt det brændte. Et modbydeligt Grin
laa som stivnet paa det uhyggelige Ansigt, og da Huset styrtede
sammen, lo han, saa det gav Genklang langt inde i Ødemarken.
De havde ikke engang forsøgt at komme ud. De havde
sovet saa godt, at de intet mærkede, før Røgen naaede dem og
kvalte dem.
Han løb hen til Ilden, — tog en stor Brand, slæbte den
hen til Vennens Hytte og tændte ogsaa den an.
Han vilde nok rigtig glæde sig, Vennen, naar han kom
tilbage, over at han ejede en saa stor Hob Aske, som hans unge
Hustru kunde være Værtinde for!
Men, — hvorfor var han ogsaa saadan en daarlig Ven, —
hvorfor hjalp han ikke Matti ud af Bjørnens Klør, hvorfor hindrede
han ikke Broderen i at tage hans Kone fra ham?!
— Hvorfor dræbte du ikke Bjørnen? Nu bryder Bjørnen
dit Hi!
Da den anden Stue stod i lys Lue, vendte Matti sit
gamle Hjem Ryggen og gik langs Stien, hvorfra han var kommen,
til det Sted, hvor den sluttede. Der satte han sig paa en Sten
og ventede.
Han havde hævnet sig!
Medens han sad der i Timevis og ventede og stirrede ind i
Skoven med det blodige Øje i den Retning, hvorfra den gamle
skulde komme, lagde hans Vrede sig. Der blev tomt i ham,
Broderens, Hustruens og Vennens Billeder forsvandt af hans Sind.
Men noget levede endnu og gærede i ham. En Tanke arbejdede
sig lidt efter lidt frem, — han spurgte sig selv, hvorfor han
havde maattet gøre dette, hvorfor han havde myrdet, — hvorfor
de var blevne ham troløse, — Broder og Hustru? — Og hvoraf
det kom, at han nu havde været saa magtesløs overfor dem?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
