- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
941

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Poul Levin: Ny Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ny Skuespil.

941

Angreb forsvarede denne Roman, der nu regnes til vor
Nationallitteratur, og det var endelig ogsaa en af dem, der skrev: „det
afgørende i Forholdet mellem Historie og Poesi det er, hvad
der fører Digteren til det historiske Stof, hvad der bringer ham
til at gribe dette og ikke et andet. Der maa være et eller andet
Moment i Stoffet, som hemmelighedsfuldt eller øjensynligt
korresponderer med hans eget Væsen, med hans indre Liv." Man kan
læse videre om det i G. Brandes’ Karakteristik af Hauch, og man
vil se, at han ikke med et Ord angriber den historiske Digtning
som saadan, men blot hævder dette, at kun ved at være subjektiv,
ved at fordybe sig i sig selv, naar man til Sandheden. I det hele
taget: denne Fordring om „objektiv Sandhed" burde vi vel snart
være færdig med. Hverken Videnskabsmanden eller Digteren kan
være objektiv. Ud af de mange Sandheder søger han at
genfremstille det Billede, han har i sin Bevidsthed, og jo bedre han
formaar det, jo sandere bliver hans Gengivelse.

Akkurat paa samme Maade Digteren. Hvordan ser man da,
om Digteren har naaet Sandheden, om han har været personlig
med i sit Arbejde, hvorledes finder man det „Moment i Stoffet",
der som det flagrende Frø slog Rod i hans Sjæl og befrugtedes
af den?

Man kan granske hans Liv, trænge ind i dets Løngange,
bryde hans hemmelige Skuffer op, gennemlæse hans Dagbøger,
studere hans Breve, belure ham. Metoden er god nok: har
Granskeren en lykkelig Haand og dertil Fantasi nok til at sætte
sig i et andet Menneskes Sted, vil han temmelig sikkert naa til et
Resultat. Men Metoden har sine Svagheder. Den glipper overfor
de Forfattere, der har formaaet at udslette Sporene af deres
intime Liv, der nødig skrev Breve, eller som sørgede for, at de blev
brændte, som levede ensomt eller fjernt eller for saa længe siden,
at Tiden har visket deres Livsgang ud. Den har sin Svaghed,
fordi der er de Forskere, hvem denne indtrængende — eller
paatrængende — Virksomhed synes lidet fristende, endelig fordi den
kræver den allerstørste Finsans, hvis den ikke skal synke ned til
Reportage.

Der er en anden Metode, der selvfølgelig ikke udelukker
Benyttelsen af Selvbiografier og hvad Digteren selv har overgivet
Offentligheden, men som forsmaar den ivrige Indtrængen i hans
private Liv. Den gaar den modsatte Vej. Den trænger ikke fra
Digterens Personlighed ind til hans Værker, men fra hans Værker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0947.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free