- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
945

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Poul Levin: Ny Skuespil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ny Skuespil.

945

og hvor han med et gled ud i Lejebiblioteksromanens Uføre. Man
stolede ikke rigtig paa Dannelsen — hverken den indre eller den
ydre — hos denne Mand, der saa nemt kunde gribe fejl. Allerede
„Pan", denne henrivende Lovsang over de fjerne Vidders Skønhed,
var et stort Skridt fremad, i sit sidste Arbejde har han skubbet
alt det falske fra sig, er fin og overlegen uden at have tilsat noget
af sin Originalitet.

„Ved Rigets Port" handler om den gamle Sandhed, at det
er tungt at stride sig op imod Strømmen. Kareno er Filosof, men
hans Anskuelser gaar stik imod de herskende, derfor beklæder han
ingen Stilling, faar ingen Forlægger og udpantes til sidst af Fogden.
Rigets Port stænges for ham, han smager aldrig Magtens Sødme,
plukker aldrig Anerkendelsens fagre Blomst.

Som Modsætning vises saa, i Jervens Person, hvor ynkelig
tilredt den bliver, der vil ind i Riget. Al sin Foragt samler
Hamsun omkring denne Mand, der løber fra sin Overbevisning og
sælger sig. Den Scene, hvor Jerven søger at løskøbe sin daarlige
Samvittighed ved at hjælpe Kareno med Penge, er noget af det
bedste i Skuespillet.

Maaske vilde denne Konflikt mellem Samfundet og den
enkelte have vundet i Interesse, hvis Stridsemnet havde været
noget andet end just Filosofi; det er ikke ganske klart, hvad
Kareno vil. og det er heller ikke ganske troligt, at han rent
materielt kom ud over alle Vanskeligheder, hvis han skrev et
filosofisk Værk i en anden Aand. Det vilde have virket stærkere,
hvis det, der skilte Kareno fra Samfundet og fra Jerven, havde
ligget Dagens Strid nærmere, havde været politisk eller socialt,
mere praktisk og haandgribeligt. Lige meget: Kampen mellem det
hæderlige og uhæderlige,-mellem den ærlige og den, der solgte sig,
er den samme paa Videnskabens som paa ethvert Omraade, og
griber altid, fordi den altid er lige aktuel.

Men det er ikke den, der bærer dette Drama. Den er
Rammen om en Ægteskabskonflikt, der skildres med stor Finhed
og megen Kraft.

Den unge Fru Kareno, høj og kraftig, af Bondeæt, forsømmes
af Kareno, hvis Interesse helt opsluges af Videnskaben. Hun lever
i Fattigdom og Ensomhed, kan ikke forstaa, hvorfor Manden ikke
vil lempe sig — thi det forudsættes stadig, at der var Guld at
tjene for Kareno, hvis han prædikede en anden Filosofi, mon ikke

64*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0951.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free