Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Poul Levin: Ny Skuespil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny Skuespil.
949
PoNTIA.
Skreg de Stakler. — var der unge og smukke imellem dem?–-
Hvor din Kappe lugter stygt af Røg! — Læg den fra.dig, hører du.
I en Scene som denne ligger Berettigelsen til den Titel,
Stuckenberg giver sin sidste fortrinlige Bog. Sceneangivelserne,
der er formede med stor malerisk og stilistisk Skønhed, giver ogsaa
Optrinene et romersk Præg.
Men det har sikkert været Stuckenberg mere om at gøre at
give sine Personers Tale en Stemningsfarve end en Tidsfarve. En
Stemning, farvet af den Elskov, der ligger saa langt fra Dagen som
muligt, der hverken har Tid eller Sted, der kræver sin Mand
ubønhørligt. Det er denne Elskov, Stuckenberg skildrer i sine
„Romerske Scener", han viser os, dens Rasen og Flammen i
Menneskers Sjæle, dens Magt over deres Handlinger. Og fordi den
romerske Kejsertid var en Tid, hvor der levedes voldsomt, som med
draget Sværd, passer denne Tid som Ramme om disse Optrin, uden
at det derfor er sagt, at det er den eneste, der kan tænkes. Det
gjaldt om at føre Læseren bort til noget fremmed og eventyrligt,
og netop dette har Forf. opnaaet. De „Romerske Scener" er ikke
beregnede til Opførelse, men alligevel er den dramatiske Form den
eneste mulige. De fine Stemninger, de bratte Overgange, der her
skal skildres, fordrer saa faa Ord som muligt, al Forklaring vilde
virke flovt og brutalt. Som Stemningsbilleder staar Scenerne
overmaade højt, hvert Ord er rigtigt og træffer ganske nøje.
Stuckenberg er vel den af sin Forfattergeneration, der tidligst er
naaet til Modenhed, |den første, som har fuld kunstnerisk
Sikkerhed. I Novellen „Fagre Ord* og de „Romerske Scener* glipper hans
Kunst paa intet Punkt, han faar overalt sagt just det, han vil.
Ejendommeligt betagende er Lyriken i disse Scener. Som
al Lyrik siger den mere, end Ordene i sig selv rummer, fordi
der altid ligger noget bag, som en Klang af skælvende Strenge
en vemodig Skumring. Den kan blive gaadefuld, som selve den
Elskov, den beskriver, rummer meget, der bliver tomt, naar det
forklares, men griber forunderligt, naar ens Sind er opladt derfor.
Mangen, der griber denne Bog i Dagens Larm, vil maaske
lægge den bort uden at have følt det dybeste i den. Men
kommer han saa til den en Gang, hvor hans Sjæl er urolig,
hvor han længes, eller hvor lyse Minder glider dulmende over
hans Tanker, da vil han blive grebet, og da vil han forstaa
Digterens Kunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
