Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
Først al mulig Anerkendelse af, at det kgl. Teater, i Løbet al
et Par Maaneder, har bragt to ny danske Helaftensstykker frem. Og
saa — ja hvad skal man sige om en Indstudering, der gjorde begge
Forestillingerne næsten værdiløse? Særligt Edv. Brandes’ Asgerd blev
bogstaveligt spillet ihjel. Under den sidste Mellemakt ved en af Opførelserne sagde
en Herre, en Modstander af Brandes’ Forfatterskab, højt til en Bekendt:
„Nej ved De hvad, saa syntes jeg dog bedre om det, da jeg læste det!"
Kan man tænke sig en mere nedsættende Kritik af Spillet? Et Teater
skal lægge til i Interesse, her trak det fra. Teatret skal udfylde hvad der
mangler, dække over Fejl, fremhæve Fortrin; her blottede det Svaghederne,
sløjfede Fortrinene, tværede alting ud i en graa og træet
Kedsommelighed. Saadan har man ligefrem ikke Lov til at behandle et Stykke.
Den kunstneriske Ledelse ved Nationalteatret synes i denne Sæson
at være i en rent forbavsende Tilbagegang. Saa evneløs eller ugidelig
har Sceneinstruktionen aldrig vist sig før. Straks Teatrets første Reprise
vakte de værste Anelser. Man ved, hvilken mægtig Autoritet Eventyr
paa Fodrejsen har, hvor populært det er i sig selv. Der skal saa lidt
til, for at det kan more. Og alligevel: hvis ikke Hr. Olaf Poulsen
havde sat i med et voldsomt og kunstnerisk meget malplaceret
Farce-Spil, vilde Teatret have faaet at se endog den store, kritikløse Hob vende
det Ryggen. Den mindre Hob troede knap sine Øjne og Øren. Hvor
var dog Digterens Mening, Stykkets Struktur, Stykkets Plan blevet af?
Man husker, at Hostrup har bygget sin indtagende Vaudeville yderst
symmetrisk op, med Modsætninger paa Modsætninger stillet parvis overfor
hverandre. Men hvem saa anden Modsætning her end den mellem et
lystigere og et alvorligere Par forelskede? Hvem kunde f. Eks. begribe,
at Birkedommer-Fruen og Forstkandidaten skal repræsentere den „tine"
Forvorpenhed i Modsætning til den plumpe Forvorpenhed hos
Skriverhans og hans Kammerat? Intet var trukket frem, intet sat i Skygge;
alt gik paa bedste Beskub; blev de spillende kede af at gaa eller staa
og de ingen Repliker havde længer, satte de sig hen i Baggrunden og
lod til at slaa en Faddersladder af. Og nu den sjællandske
Sommerdags-Luft, der aander i Stykket? Melodi-Valget — alle rette Vaudevillers
halve Kunst og hele Poesi! — angiver den saa tydeligt. Man behøver
blot at lytte efter Rytmerne, saa følger man Sommerdagen lige fra dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
