- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 12 (1895) /
956

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Vilhelm Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

956 v

Teatrene.

forudser hele Ulykken! Asgerd bruger om ham de Ord, at altid naar
det gaar galt, „tripper han om som en æggesyg Høne.- Hendes Uvilje
overdriver naturligvis; men træk Overdrivelsen fra, saa bliver der dog
noget tilbage: og hvem saa, hvem hørte dette noget hos Teatrets
Hr. Flose? Han viste kun Utryghed, i Minespil og Stemmeføring,
det lille bitte Øjeblik, da Dialogen forlangte det rent ud. — Lige saa
ilde var Statisterne instruerede. Der skal være „ megen Larm og Kaadhed
og Voldsomhed- under 2den Akts store Gilde; et Par Steder antyder
Dialogen, at nu er der Spektakel. Altsaa skraaltes der af og til op
henne ved et Gildesbord, Gæsterne støjede, Gæsterne begyndte at slaas.
Hvorfor? Fordi Drikken og deres Tale steg dem til Hovedet? En
udmærket Grund ved et tilfældigt Gilde i det virkelige Liv, en overmaade
slet Grund ved et nøje beregnet Gilde i et Skuespil! Det er jo
overhovedet ikke Iscenesættelseskunst at lade Statister „agere- eller „være
livlige- for egen Regning. Kunsten bestaar i at gøre dem til Deltagere
i Stykkets Handling, i at lade dem paavirke — og kun at lade dem
paavirke — af det, som bevæger de talende Personer. Hvad er saa
Indholdet i 2den Akt? Det er det, at Asgerd stifter Ufred. Alt, hvad
der er stygt og farligt, kommer fra hende. Derfor skulde der ingen
Drukkenskab have været, uden at det kunde skønnes, hun havde
fremkaldt den; der skulde ingen Vildskab have slaaet op, uden at man havde
set, hun havde pustet den frem. Larmen og Voldsomheden skulde have
rejst sig i hendes Spor. Og saa skulde naturligvis denne Larm (og
Tempoet, hvori de spillende talte og førte sig) have skiftet Styrke. Have
begyndt smaat — have vokset — være blevet trængt ned — have
vokset — være trængt ned — have vokset, vokset, vokset. Indtil Scenen,
hvor den halvdrukne, lystne Ægtemand byder Asgerd op, og hvor en
halvdrukken, galen Rival lader sig hidse til at hugge ham Øksen i
Hovedet. „Fik du Slaget tilbage ?-

Endnu en Gang: Teatret kvalte Stykket, i et vissent og valent
Favntag. Den eneste Undskyldning for Sceneinstruktionen er, at den kan
have ladt sig narre af Dialogens Jævnhed. Fordi der ingen Lyrisme er
i den, ingen Deklamation, har man maaske ment, at dette her var da
lutter sober Nethed og Stilfærdighed, som man kunde aflevere paa sin
akademisk. Men — siden den jævne Dialog krænger aabenlyst Figurernes
Driftsliv frem; siden dette Driftsliv er voldsomt, og Handlingen bevæger
sig frem gennem megen Voldsomhed; siden endelig det ikke synes
synderlig kløgtigt at købe Edv. Brandes for just en lidenskabsløs Skribent —
ja! saa er der dog maaske Undskyldninger til her i Verden, som synes
mere undskyldende.

D. 25. No chr.

Vilhelm Møller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:42:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1895/0962.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free