Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Nils Collett Vogt: En Bekendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN BEKENDELSE.
Kære Ven! Novemb. ..
Da jeg sidst var i Kristiania, opsøgte jeg dig ikke. Jeg burde
have gjort det og indser jo godt, at du har undret dig lidt,
men jeg var sandt at sige syg paa Sindet den Gang og dertil saa
oprevet og hypernervøs, at jeg tit saa Syner paa lyse
Sommerdagen. Heller ikke har jeg svaret dig paa alle dine Breve. Nu
beder jeg dig om Tilgivelse. Tilgiv mig kære, gamle Ven og
tjen mig paa samme Tid i at gennemlæse dette lange Brev, der
vil forklare dig alt. Det indeholder hverken mer eller mindre end
min Ungdoms Historie, saa underligt det lyder. Jeg, som troede,
at den aldrig skulde have Ende!
Min Ungdoms Historie tager sin Begyndelse den ni og tyvende
Juni i Aar, da jeg løs og ledig drev omkring i Omegnen af den
lille Kystby, hvor vi havde ekserceret hele Forsommeren. Jeg
skulde den næste Dag aflevere min Uniform og følte mig glad og
let til Sinds som den, der lykkeligt har afsluttet et tungt og
paatrængende nødvendigt Arbejde og nu har Lov til at aande ud i
fuld Frihed. En lidt overskyet Formiddag var det, bleg og stille.
Jeg gik med begge Hænder begravede i Bukselommerne, Kasketten
bag i Nakken og nød mit Velvære. Hvilken Nydelse at slænge
respektstridigt med Benene som for i barnagtig Trods at vise,
hvor fri jeg var! Ingen Disciplin og ingen Pligter! Og saa paa
samme Tid at føie Blodet strømme ungt og kraftfuldt gennem
alle Lemmer, der hærdede og styrkede ved lange Tiders
Strabadser nu atter kunde tage det op med Livet. Jeg havde nemlig
forinden været ikke saa lidet medtaget efter Vinterens Anstrengelser.
Der burde have skinnet en straalende Himmel den Dag; thi
jeg var gladere end ellers. Ikke en Sky over mit Sind; jeg
befandt mig tværtimod i den lykkeligste Ligevægtsstemning. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
