Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Nils Collett Vogt: En Bekendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 En Bekendelse.
heller intet i Verden, som jeg længtes mod; hvorfor ogsaa længes,
naar jeg dog saa sikkert vidste, at det vilde komme alt sammen,
alt sammen vilde komme, og jeg var ung og havde Tiden for
mig. Denne Dag var en Fredens Dag, hvis Skønhed jeg turde
glæde mig ved i ubekymret Behag.
Som du ved eller kanske slet ikke ved, findes der i Udkanten
af den lille By en Række Parkanlæg, hvor Militærmusiken spiller
om Søndagen, men som til Hverdags mest benyttes af
Tjenestepiger, der her kører rundt med sine Barnevogne. I Virkeligheden
er disse Anlæg blot Levninger af en af de gamle, vældige
Herregaardshaver, der af Byen er indkøbt til offentlig Brug, og
hvor man endnu den Dag i Dag genfinder Spor af fordums Stil
og Pragt. Det morede mig at drive frem og tilbage i den
Ensomhed, der her herskede. Graa vejrets fine, dæmpede Tone
begyndte lidt efter lidt at harmonere med mit eget Sinds; der var
Hvile i dem begge. Til sidst satte jeg mig i vegetativ Ro paa
en Bænk med Ryggen lænet mod en Træstamme og gav mig til
at mønstre Omgivelserne. Foran mig en stor, aaben Plads, hvis
Midtpunkt dannedes af en rislende Fontæne, som imidlertid
havde lidt saa meget af Tidens Slid, at Vandet sivede ud af
Sprækker og Render og samlede sig til en Bæk, der flød hen
over Pladsen. Efter de sidste Dages Regnvejr var Bækken
betydeligt svulmet op. I mine vage Drømme blandede sig nu
Fontænens Rislen med Billeder allestedsfra, indtil min Opmærksomhed
toges fangen af de tunge, løvrige Træer, der dominerede Højderne
rundt om Byen, og som paa Afstand lignede udspændte Net.
Lidt efter greb jeg mig i den meningsløse Beskæftigelse at følge
hver enkelt Fugl, der fløj over Pladsen, til deres Flugt havde
baaret dem udenfor min Synskres. Alt var stille; blot nu og da
lidt tynd Spurvekvidren inde i Buskadset.
Da hørte jeg pludselig Lyden af fjerne Stemmer, der kom
nærmere. Derpaa en høj, overgiven Kvindelatter, hvis Klang
gjorde mig nysgerrig. Jeg rejste mig, idet jeg uvilkaarlig rettede
paa Uniformen og saa hen i den Retning, hvorfra Latteren var
kommen. I det samme fik jeg Øje paa tre Damer, af hvilke den
ene syntes betydelig yngre end de to andre. Hun saa dertil saa
fremmedartet ud. at hun straks optog al min Interesse. Ikke høj,
men slank og velproportioneret. Paa Hovedet bar hun en Slags
rød Turban, hvis stærke Farve lyste op lig en Flamme i den
blege Luft og gav den noget festligt, som den hidtil havde savnet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
