Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hein: Vore Dommere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Vore Dommere.
vore Dommeres Uddannelse, vil den dog savne Forstaaelse af,
hvori denne bør bestaa. Allerede den kølige Maade, hvorpaa det
udtales, at „det naturligvis vilde være bedre at indrette det
saaledes", at Dommernes Uddannelse begyndte før deres Ansættelse,
og at der ved denne blev taget Hensyn til deres Evner, minder
om „de fromme Ønsker", hvis Opfyldelse overlades til en gunstig
Skæbne, uden at man selv enten vil eller tror sig i Stand til
■ at virke for den. Fra Juristernes Side kan der derfor ikke ventes
nogen alvorlig Bestræbelse for en Reform, hvor naturligt de end
maa finde Ønsket, ja hvor berettiget de end maa erkende
Fordringen om en Reform.
For at denne Fordring kan rejses med en til dens
Gennemførelse fornøden Styrke, maa der derfor vækkes en alvorlig Følelse
i Folket af den nuværende Tilstands Mangler; og dette kan ikke
ske, hverken ved Diskussion blandt Juristerne eller i juridiske
Tidsskrifter eller ved en samlet Fremstilling, der kun vil blive læst
af nogle faa Jurister og slet ikke af Lægmænd. Jeg vil derfor
meget ønske, at det maa blive mig tilladt gennem et saa alment
læst Tidsskrift som „Tilskueren" ved en Række korte, ujuridiske
Bemærkninger om vore Domstoles Retspraksis at søge at faa
udbredt den rette Opfattelse af, hvad det er, der mangler
vore Dommere.
I.
Arrest paa Bekendelse.
Vore Dommeres mangelfulde Uddannelse og Evne til paa
rette Maade at udføre det dem paahvilende Hverv indeholder
selvfølgelig en Fare for Samfundet og Borgerne, idet uretfærdige
Domme nedbryder den for et sundt Erhvervsliv fornødne Tillid og
giver Løgneren og Svindleren Overtaget over den ærlige Mand;
men stærkest og mest øjensynlig fremtræder denne Fare dog i
vore Forhørsdommeres Behandling af deres Medborgere.
Det lyder saa humant, naar det siges, at ingen maa straffes,
førend han er overbevist om en Brøde, ja det smager endog af
Sentimentalitet, naar det siges, at hellere maa 10 Forbrydere gaa
straffri end én uskyldig maa blive straffet. Men i Praksis tager
Sagen sig helt anderledes ud: der straffes, og det baade haardt
og grusomt, blot ifølge løs Mistanke, og der gælder sandelig hverken
Humanitet endsige Sentimentalitet overfor de mistænkte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
