- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
45

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hein: Vore Dommere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

45 Vore Dommere.



han har selv (S. 1119) gjort opmærksom paa, at „der ogsaa gives
Tilfælde, hvor andre Personer kan blive satte under Tiltale, og
det er ikke blot særdeles føleligt og krænkende for enhver honnet
Person at blive kastet i Fængsel, men det kan være ødelæggende
for Folks Velfærd, for en ikke ganske kort Tid at’blive reven ud
af hele deres Bedrift, ikke at tale om den Betydning, det kan
have for Familien, som i mange Maader kan blive styrtet i
Elendighed. naar Manden, Forsørgeren og Faderen saaledes bliver
reven bort og kastet i Fængsel, uden at man ved hvorfor, eller
hvor længe det skal vare". Hvad er det da, der saaledes har
knækket Kleins Mod, at han opgiver den saa smukt og varmt
begyndte Kamp for Hævdelsen af Borgernes største Retsgode:
Frihed og Ære? Ja Svaret vil ikke være tvivlsomt, naar man
gennemlæser Forhandlingerne om dette Lovforslag og om
Lovforslaget om nogle Forandringer i Retsplejen (samme Sted S. 1126 ff.).
Det er Juristernes totale Misforstaaelse af Forhørsdommernes
Opgave, af deres Rettigheder og Pligter mod deres Medborgere og
af deres Ansvar for Udøvelsen af deres ansvarsfulde Gerning; det
er denne af Juristerne docerede Misforstaaelse og Lægmændenes
Mangel paa Forstaaelse, der har berøvet Klein Haabet om at
kunne udrette noget. Han smittes endog selv af Misforstaaelsen,
idet han lader sig forlede til at anerkende, at Fejlen maa søges „i
Systemet" (S. 1129), og med denne for Borgerne kun lidet trøstelige
Indrømmelse slaar han sig til Ro, uden nærmere at paavise, hvad
det er for „et System", hvorefter Dommerne ansvarsfrit kan
misbruge deres Myndighed til Ødelæggelse for uskyldige og hæderlige
Medborgere. Havde han blot i Tanken rekapituleret sine egne
kort før fremførte Anker og navnlig den, at hæderlige Folk
arresteres for „Ubetydeligheder og Lapperier" og paa blot og bar
Mistanke, saa havde han forstaaet, at „Systemet" ene og alene
beror paa Misforstaaelse af Dommerens Rettigheder og Pligter.
Klein fremhæver selv, at „jo nidkærere en Embedsmand (o:
Dommer) er, des mere kan han fristes til at komme ind paa den
antydede Vej", nemlig ved Varetægtsfængsel at „kue hans (den
mistænktes) Vilje, nedtrykke hans Mod og Modstandskraft" og
saaledes fremtvinge en Tilstaaelse. Han minder om de sørgelige
Erfaringer, at der ad denne Vej var fremtvunget usandfærdige
Tilstaaelser, der medførte, uskyldiges Domfældelse; men trøster
sig med, at „til Held for Justitsen har de paagældende
Dommere imidlertid været mere eller mindre utilregnelige"; men delte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free