Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - A. Hein: Vore Dommere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57 Vore Dommere.
Fod", og af Hensyn til hvilke det derfor netop er bestemt, al
anholdte inden 24 Timer skal stilles for en Dommer. Overtrædelsen
af dette Grundlovsbud er aldeles klar, man maa da med Undren
spørge, hvilke er de „Omstændigheder", der har fritaget Dommeren
for det Ansvar, Straffelovens § 129 aldeles utvetydigt fastslaar.
Sluttelig skal nævnes Højesteretsdom 29. Maj 1891: „Det
kan ikke billigges, at de 2 tiltalte (en 10 og en llaarig Dreng)
imod Bestemmelsen i PI. 11. Maj 1810 § 2 er blevne holdte i
Varetægtsarrest efter Undersøgelsens Slutning." Denne Bestemmelse
lyder saaledes: „De Børn, hvis Forbrydelse ikke er af det farligere
Slags og ej kvalificerer dem til haardere Straf end Ris, skulle
naar Undersøgelsen af deres Brøde er tilendebragt, og denne ikke
giver Formodning om, at de have begaaet flere og grovere
Forbrydelser end den, hvorfor de sigtes, udlades af Arresten og
overleveres til deres Forældre." Ogsaa her foreligger saaledes en
aabenbar Overtrædelse af Straffelovens § 127, og dog indskrænker
Højesteret sig til hin læmpeligeMisbilligelse; Landsover- samt Hof- og
Stadsretten finder end ikke Anledning til at omtale dette Forhold.
„Systemet" er aabenbart det, at Dommerne er uden Ansvar,
men hvorledes er det muligt for vore Dommere at uddanne et saadant
„System"? Ja, herpaa kan kun gives ét Svar: det er den af Juridisk
Tidendes Redaktion anerkendte Fejl ved Dommernes Ansættelse,
der er Skylden. Det er vore Forhørsdommeres personlige Mangler,
der danner „Systemet". Det er disse Mangler, der bør afhjælpes,
og dette kan meget vel lade sig gøre med vor nuværende Procesform.
Dommerhvervet betros ofte Mænd, der savner den til dets
forsvarlige Udførelse fornødne Uddannelse, ja maaske endog de
dertil fornødne Evner. Derfor savner ogsaa disse Dommere den
personlige Ansvarsfølelse; blot de kan henvise til, hvad vore
Jurister kalder „den gældende Retspraksis", blot de kan trøste sig
med, at „saaledes bærer ogsaa andre sig ad", saa føler de deres
Samvittighed beroliget, og saa tror baade de selv og alle Landets
andre Jurister, at Sagen er i Orden, selv om det er aldeles klart,
at der daglig af Dommerne begaas de mest himmelraabende
Uretfærdigheder. Som de foran citerede Udtalelser viser, anser
vore Jurister det for noget ganske dagligdags. „Det er noget, som
det ikke kan undgaaes, ofte sker" siger Justitsministeren.
Men dette er en aldeles utilladelig Falliterklæring paa
Dommerstandens Vegne. Sligt maa ikke ske „ofte". Detmaa aldrig
ske, at en uskyldig fængsles, og hvis det dog sker, skal det er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
