Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Julelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julelæsning. 64
ikke laa i deres Hoved, at han vil have Kandis i sin Kaffe og ikke
hvidt Sukker —; og oppe paa Møllen finder han den Gudinde,
der „drager som et Alter", som „man knælende maa nærme sig",
og som kalder „til livsalig Fred i Naturens ubesmittede Rige den,
som mødig søger bort fra Hverdagslivets Støv og Møje". Allerede
har Foraaret „sunget deres Bryllup ind"; de skal holde Bryllup i
Stiftelsens lille Kirke med 4 af de gamle Lemmer til Brudepiger,
og paa Hjemvejen skal Vognen holde ved Kirkegaarden, „thi Grethe
vil lægge sin Brudekrans paa Moders Grav". Men ak! en
Møllevinge knuser hele Idyllen j i Stiftelsens Kirke sidder vor Helt med
sit forpinte Hoved blødt hvilende ved den gamle Venindes
enfoldige Bryst, medens Grethe ligger i Kisten, „en Dødens Brud, klædt
i det Lin, hun selv havde sømmet og syet til sin Fest"; og han
drager tilbage for at genoptage sin ansvarsfulde Gerning i
Frihedens Rækker, men nu „har han, hvad han manglede før, et
højt og sikkert Mærke for sin Sejlads: Grethes Minde". ... Og alt
dette skrevet i den ædle, velplejede danske Prosa, for hvilken
Forfatteren har Ry, — den, i hvilken Frugttræer altid er „bugnende",
Blomsterflor „prangende", Skærsommernatten, „yndig" og Hofter
„yppige", og som véd paa passende Steder at sige „karsk" for
„rask", og „stakket" for „kort". Den synes saa simpel som det
klare Vand og virker paa Folk som den skønneste Poesi.
— Saaledes taler med mer eller mindre ægte Stemmeklang
de, sidste Aars Bøger om Provinsby-Haver og Barndomsminder, om
Hjemliv og Faderglæde, om Bladefald i tyste Skove, og nogle
mumler endog om Messeklang og Klostercelle. Den stilfærdig-trætte
Inderlighed løfter sig kun til sværmerisk Højtidelighed og Jubel,
naar den blinde, vingede Gud skal fejres. Det er svært, saa
Kærlighed igen er bleven chic i de sidste Aar. „En Bog om Kærlighed",
„Kærlighedens Veje" hedder de Maddinger, hvormed der fiskes efter
Publikum; graahaarede Spottere, mandhaftige Kvinder, overlegne
Tyveaaringer, alle dyrker de nu saa troende den nøgne Eros og,
vel at mærke, den store, højtidelige Eros. Var der ikke endnu
den yndefuldt kaade Sophus Claussen, ja! og saa den
uærbødige Gustav Wied, — saa var virkelig alle vore frivole og
vantro Europæere blevne devote paa det Punkt. Elskov er ikke
længer en Lidenskab, at sammenstille med Magtbegær, Ærgerrighed
og de andre, blandet af ondt og godt, og som det lige saa tit kan
være fortjenstfuldt at overvinde som at hengive sig til. Nej, den
er bleven noget sært helligt og højtideligt, langt hinsides det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
