Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Julelæsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Julelæsning. 66
nede fra, er ægtere i sin Vidløshed og Sindsoprevethed, kaster
brutalere al Blu, al Frygt, al Mandsvilje, alle Hensyn over Ende;
og saa er der — ja det er Kætteri at sige det nu for Tiden, da
Røgelsekarrene svinges saa tæt for Drachmann — der er en Glød
af Betændelse, et Pust af Død i denne Erotik, som ikke er saa lidt
dekadent endda. Nu og da fornemmes denne Elskovs Aande
helt ubehageligt lysten og lummerhed, — hvor lidet sund er ikke
Sanserusen og Sovekammerluften i „Snefrid"! Raffineret grusomt
flettes her og i „Dansen paa Koldinghus" Elskov og Død sammen.
Og Elskoven selv er magnetiseret og søvngængersk som Fru Mettes,
har solgt sin Sjæl til den vilde Jagt, sidder og favner et forraadnet
Lig. Det er en Middelalder og en Renæssance, dette, som har
Feberglans i Øjne og Kinder og er ormædt af lidet hyggelige Pletter.
Lidenskab. Vildhed. Livsrus og Død. Middelalder og
Renæssance. Røde og sorte Farver — det er i det hele ogsaa noget,
jeg i min Julelæsning hører Bog efter Bog raabe paa med en noget
anstrengt Voldsomhed. „Lad os være vilde og gøre Dumheder", som
min Ven, der er Timelærer og Digter, sagde paa Ferierejse. Livet
er blevet saa graat, Blodet flyder dovent og lunkent i os, vi
blir saa matte i Øjnene og saa tykke af lutter Fredelighed. Og
samtidig er Nerverne i os blevne overexciterede af lutter Slidthed,
overvaagne af Træthed, overskarpe af Blodmangel. Baade
Tamheden og Feberen vil have nøgen Legemlighed, blodfyldt Drift,
Ekstasens Rus og pebret Marter.
Dér falder S. Michaelis: „Æbelø" mig i Hænde. Den
agerer middelalderlig Hedendom; den er nervøs Modernisne. Som i
Drachmanns „Middelalderlig" er Elskoven ogsaa her søvngængersk
og magnetiseret, som i „Dansen paa Koldinghus" er raat Barbari
og klirrende Lænker lagt om Elskovs nøgne Dejlighed. Med en
egen raffineret Nydelse stilles Middelalderens store menneskelige
Rovdyrverden frem til Beskuelse: fra der, hvor Ridderen med
grusom Glæde afretter den vilde Falk og to Par hvasse,
utæmmelige Falkeøjne stirrer ind i hinanden, til der, hvor Jomfruen
overraskes nøgen af ham, og hendes flinthaarde Blik skærer som
Hejrens stolte Næb tværs gennem hans Bryst, eller til der, hvor
Ridder Basse med skadefro Haan lader Kødbenet kaste hen mod
sin Fanges Gittervindue. Det er næsten et perverst Vellystgys, der
kribler ned ad vor Rygrad herved. Farverne er smurte urimelig
paa, her og der; Ridderne aabner aldrig en Dør, de sparker den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
