Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Karl Madsen: Kunst. Eckersberg-Udstillingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
Kunst.
en tydelig Paavirkning fra deres smaa Efterlignere og en svag
Afglans fra deres store Forbillede Claude Lorrain. I de med rette
berømte romerske Prospekter er derimod Eckersberg helt den ny
Tids Mand. den ubestikkelige Sandhedssøger med den lyse, skarpt
dagklare Farve, og naar han her i et enkelt, vidunderdejligt Studie,
Partiet ved Fontana Acetosa, kan minde om Claude, er det kun,
fordi forskellige Kunstnerøjne, der ser lige uskyldigt og lige
opmærksomt paa Naturen, undertiden finder ligeartet Skønhed. Paa
en anden af Perlerne, „En Del af Via Sacra", bragte baade Farven
og Behandlingen i Træerne til venstre den som en af
Landskabsmaleriets allerypperste Mestre næppe tilstrækkelig højt skattede
Paulus Potter levende i Erindring, og den dristigt og ypperligt
valgte Udsigt gennem Amfiteatrets Buer viste en storladen Luft,
hvis smaa, hvidlige Skyer paa mørk, graablaa Grund genkaldte
Mindet om Himle paa flamske Altertavler fra det 15de Aarhundrede.
Fortræffeligheden af Eckersbergs Søbilleder var ogsaa før
denne Udstilling kendt af os alle. Mange gamle Bekendte gav den
Lejlighed til at gense, men førte ogsaa adskillige Skatte frem, der
var ukendte for de fleste, saaledes det fine og nydelige Billede af
den engelske Kutter, der paa en regntung Graavejrsdag krydser i
Nærheden af nogle Skær. Det misklædtes en Del af sin Ramme;
at Rammen betyder særdeles meget for et Billedes Virkning, er en
længe upaaagtet Sandhed, som Eckersberg-Udstillingen indprentede
os paany. Medens et Billede som Bæltsmakken fra 1830 totalt
spoleredes af det smagløse Uhyre af en Ramme, i hvilken det
præsenterede sig, forhøjedes f. Eks. den klassiske Holdning i
Portrættet af Madam Wolff ved den smukke gamle Ramme, i hvilken
det var bevaret. Eckersberg har som Sømaler mindre af Glans
og af Pragt, af Festlighed i Kompositionen, af Festlighed i Farven,
af poetisk Stemningsrigdom i Indholdet og af aandfuld Overlegenhed
i Formen end de bedste mellem hans hollandske Fagfæller. Søen
og Luften kan blive noget haarde for ham, Billedet noget tørt; af
og til føles lidt generende det Afguderi, hans redelige Grundighed
førte ham til at drive med Perspektiven, et Afguderi, der var en
sand Monomani og kunde gøre ham næsten utaalelig for hans
varmeste Beundrere blandt de unge Kunstnere. Men til Gengæld
er Eckersberg fri for al Konveniens, fri for al Manierisme, —
uagtet netop Søbillederne undertiden beskyldes for denne Last, —
han er sand som ingen anden, grundig som ingen anden, Han
forstaar at give os det klareste Indtryk af Skibenes Bevægelser, af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
