- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
90

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vilhelm Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

Teatrene.

meret Barnlighed slaar der En saa ikke i Møde! Jolanthe er blevet
16 Aar i det lille Indelukke, hvor hun lever, og der er jævnligt
kommet Besøg; men man har sagt, at hun skulde ikke spørge
om, hvad og hvordan der var udenfor Indelukket, og hun har
aldrig spurgt, har aldrig søgt at skaffe sig Oplysning derom! Den
voldsomste Glæde i hendes Liv har været, da hendes Fader en
Gang efter lidt længere Tids Fravær kom igen, hendes dybeste
Smerte har været, at en Dag ståk et Insekt hende i Fingeren. Ja
mer endda! Endnu i det Øjeblik, da hun er betagen af en
ukendt Gæst, surmuler hun saa smaat, fordi hendes. Plejeforældre
er gaaet ud til Vinhøsten, hvor hun dog plejer at være med! Og
da* saa Elskoven gryr i hendes Hjerte, og Faderen straks efter
forklarer hende, at hendes Øjne er blinde, hun kender ikke som andre
Verdens Pragt og lyse Rigdom, tror man saa, at hendes første Tanke
gælder den elskede? Nej, hun griber en Vending i Faderens
Forklaring og forsikrer i en af sine længste Repliker om sit
Kendskab til — Aanden i Naturen!

Ogsaa Digteren bringer os jo til, som Læsere, at illudere os
selv, og det tit i en ganske løjerlig Forstand. Det hænder, at
Digterne — under Pres af Erindringer fra deres Læsning —
kommer til at „tegne" en noget anden Sindstilstand, en noget anden
Alder, en noget anden Karakter end den, som de egenlig mener, og
som i det givne Tilfælde vilde være den rette. I Stedet for Skræk
skildrer de Angst, i Stedet for en ung Pige et opkonstrueret Barn,
i Stedet for en Næsten-Helt en Næsten-Skrædder. Og alligevel:
hvis deres Kunst er sikker og betydelig, faar de os til at tage
Angsten for Skræk, Barnet for ung Pige, Skrædderen for Helt!
Selvfølgelig bestandig ved de samme Fif. Digtérne forbereder os,
det vil sige: de altererer os, bringer os i en Tilstand, hvor vi ikke
er saa snusforstandige eller saa aarvaagne som ellers. Og
samtidig rykker de os i en bestemt Stilling, viser os Tingene i et
bestemt Lys. I den lille digtede Verden, hvor f. Eks. det
opkon-struerede Barn gaar om, omtales og begegnes hun af alle de
andre Personer som voksen ung Pige, og hun vækker hin
voldsomme Elskovslængsel, som kun voksne Kvinder, men aldrig Børn
plejer at vække. Derved lokkes ogsaa vi til at anse hende for
voksen. Al Kunstnydelse er Æventyret om „Kejserens ny Klæder"
om igen, blot mindre overfladisk og mindre overdrevent, end H. C.
Andersen har fortalt det. Vil man have at vide, hvad Digteren
virkelig har ydet i den eller den Figur, saa maa man bryde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free