Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Viggo Stuckenberg: En Smule Trosbekendelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99 En Smule Trosbekendelse.
Men aldrig glæder mig en Stund
et Støvfnug skønt, jeg ser paa Jord,
før mig hans morgenrige Fryd
i Minde gaar,
og sidder jeg tungsindig,
jeg drømmer om hans Vemodsord.
Og gaar jeg ud ved Morgengry,
tiaar Duggen graaner Blad og Straa,
da staar hans Navn frem i min Sjæl,
og drages jeg
af Aftnens Elverskygger,
da er det ham, jeg tænker paa.
I.
Du kommer til mig, Ven,
og vil, at jeg skal angre
min Ungdoms krasse Gudsforagt,
min Ungdoms kaade Djævlepagt,
min Ungdom! Ungdom! ... Ven!
at jeg skal bryde Staven
og fælde Dødsdom over
hver lille giftig Blomst, der staar
fra Urlegaardens unge Aar,
og kulegrave Haven!
Du vil, jeg skal erklære,
at, hvad jeg den Gang trode,
var Hedenskab og daarlig Tant,
at senere vi alle fandt,
det var en fattig Lære!
Du skulde vide, Ven,
hvor vildt jeg elsker alle
de Tanker, jeg engang har tænkt,
— den mindste, jeg har fra mig slængt,
mit Hjerte brænder end!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
