Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Ph. Rosenstand: Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1->0
Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges.
Henved Midten af November afløstes de Rygter, der lige
siden den amerikanske Borgerkrig nu og da var dukkede op om
en Afstaaelse af Øerne, af en mere præcis Beretning, som
Havana-damperen bragte til St. Thomas, og som gik ud paa, at det ifølge
Telegrammer fra London hed sig, at der var sluttet en Traktat
om Afstaaelse af de dansk-vestindiske Øer til de Forenede Stater
for en Sum af 71/* Million Dollars. Paa Grund af sin Præcision
vandt Beretningen ganske anderledes Tiltro og gav et ganske
anderledes Røre i de allerede for alt uventet opladte Gemytter, end
noget tidligere Rygte havde gjort. Lys- og Skyggesiderne ved en
Overgang til Amerika diskuteredes livlig, hvor man mødtes; her
paa St. Croix var det Arbejdsregulativerne, man var bange for
at faa afskaffet, og Indførselstolden paa Sukker og Rom, man
haabede at faa ophævet; paa St. Thomas var det Spørgsmaalet,
om Øen vilde vedblive at være Frihavn eller ikke, der voldte
Bekymring. Men det var jo dog endnu kun et Rygte — saaledes
betegnedes det i Beretningen — og hvorfor skulde det være bedre
end de tidligere. Til de vantro hørte fremfor alle Guvernør Birch.
De tidligere Rygter om, at der tænktes paa eller forhandledes om
en Afstaaelse, dem havde han vel kunnet forstaa, men at man nu
skulde have solgt Øerne, gjort det hele i Stand, uden at han var
bleven spurgt til Raads, det var usømmeligt, urimeligt, i alt Fald
højst usandsynligt. Han kunde jo knap lide, at der taltes om
Vestindien, uden at han var med; og saa skulde man have solgt
Øerne uden ham, uden at han havde kunnet varetage Befolkningens
Tarv ved gunstige Overgangsbestemmelser. Han vilde ikke høre
mere derom. Anderledes min kære Kollega, Guvernementssekretær
Hattensen, der havde en mærkværdig Sans, et sært Instinkt
naar det gjaldt Nyheder.
„Der er noget i mig, der siger, at det er sandt, hvad Fanden
saa Birch siger," sagde han, og besluttede sig til at gaa over til
St. Thomas for at se, hvorledes der saa ud efter Orkanen; det
vil sige, det var den officielle Grund, den, hvorpaa han begærede
Rejsetilladelse; men i Virkeligheden var det for at møde Paketten
der, snakke om Tingen med sin Svigerfader, Overdommer Stakemann,
der dengang fungerede som Præsident, og staa ham bi, hvis virkelig
noget usædvanligt skulde indtræffe. Og saa rejste han.
Den 17de November var jeg i Frederiksted og var netop,
vel Kl. 10 om Aftenen, ved at skulle køre hjem, da Hattensen
sendte mig Bud, at han lige var kommen tilbage fra St. Thomas, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
