Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Ph. Rosenstand: Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1->0
Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges.
Danmark kunde med sine indskrænkede Ressourcer og deraf
følgende Smaalighed i alle Forhold ikke gøre sine Kolonier Ret og
Skel; Amerika skulde for første Gang til at have Kolonier eller,
om det fra et amerikansk Synspunkt ikke blev Kolonier, erhvervede
Territorier; det vilde sætte en Ære i at lade dem blomstre, saa
meget mere, som det maaske tænkte paa andre Erhvervelser i det
karaibiske Hav, og det havde Midlerne dertil; jeg ansaa det altsaa
for en Lykke baade for Danmark og Kolonierne, om Rygtet var
sandt. Men hvor vel forberedt man end er, saa slipper man dog
under slige Omstændigheder ikke for Forbavselsens og
Overraskelsens Indtryk; og jeg tør ikke sige, at jeg var mindre overrasket end
de andre. Jeg søgte at berolige Faber, der som princeps politicus
i Westenden vilde benytte, om just ikke den dybe Nat saa den
aarle Morgen til, samtidig med at rulle Nyheden ud, at agitere
Stemningen for eller imod, og trøstede ham med, at St. Croix,
hvortil jo Franskmændene havde Forkøbsret, nok, naar dette
Forhold var ordnet, vilde følge med. Det nyttede ikke at sprælle,
Sagen var naturligvis Alvor. „Men sæt, at vi, at Befolkningen
stemmer imod?" — „Ja, sæt min Onkel var min Tante" osv. Jeg
var ikke tilbøjelig til lang Snakken, da jeg hørte, at Hattensen
havde faaet Kammerherre Carstensen til at overdrage ham
Besørgelsen af Depecherne til Guvernør Birch, dem han altsaa nu
havde i Lommen. Carstensen kunde jo rigtignok, om han ikke
vilde køre til Christianssted samme Aften, have ladet Kapt.
Hedemann, der var ham attacheret, gaa op med dem; men det var saa
nemt, det var han og Hattensen blevne enige om, naar dog Hattensen
tog op i Aften, om han bragte dem ud til Guvernøren paa
Richmond. Hattensen var i Øjeblikket • ikke ublandet glad over det
Hverv, han havde paataget sig: han ventede nok, at Birch vikle
sætte store Øjne op og maaske føie sig ubehagelig berørt ved
Carstensens noget flotte Adfærd, men Fornøjelsen over, at han,
som han jo nu havde god Udsigt til, vilde faa Brødet friskbagt,
straks som Birch tog det ud af Posen, var dog langt overvejende.
Hans Anmodning om, at jeg skulde følge med ham til
Guvernør Birch, havde jeg intet imod at gaa ind paa; ogsaa jeg gad
nok, saa snart som muligt, lære Sagen helt at. kende. Vi blev da enige
oin, at vi skulde køre op med det samme til Richmond. Vi fik en Vogn
og kom afsted. Tyngede Vægten af Depecherne Hattensen, saa
tyngede igen hans egen Vægt Vognen, saa de elendige Ponyer
næppe kunde aarke frem. Som Tiden led, steg vor Utaalmodighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
