- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
116

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Ph. Rosenstand: Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1->0

Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges.

en Glæde at se. hvor angerfulde og fromme (penitent and pious)
Folk af alle Klasser var blevne, og, berettede „St. Croix Avis’,
Søndagen efter Jordskælvet, var alle „Shopper" lukkede hele Dagen,
og den største Gudfrygtighed hei-skede overalt. Om Øen gik under
som dansk eller amerikansk, var temmelig ligegyldigt; naar den
blot vilde lade være at gaa under, flk det være det samme med
Nationaliteten. I de faa Timer fra Søndag, da „La Plata" kom
med Carstensen, var Salget paa gode Veje til at sætte Orkanens
Ødelæggelser i Skygge, Amerikanerne kunde jo i alt Fald med deres
mange Penge bygge en ny By, men denne ny Rædsel var for
stærk; med en Jordskælvs-Epidemi var der intet „i Morgen".

Man behøvede ikke at ty til de gamle Koners — skønt det
var ikke blot de gamle Koners — Ide om de himmelske Magters
Fortørnelse over Handelen, for at forstaa, at det under disse
Omstændigheder ikke blev anset for gørligt at lade Afstemningen, det
eneste, der foreløbig var at foretage ved Afstaaelsesværket, foregaa;
og saaledes blev det da allerede om Onsdagen, der aabnedes med
et nyt stærkt Jordstød, besluttet, at den indtil videre skulde
udsættes. Det er maaske muligt, at man i Øjeblikket overvurderede
Konfusionens Virkninger og gjorde Udsættelsen temmelig lang;
men der foresvævede vistnok allerede da Carstensen, og maaske
ogsaa Birch, den Tanke, som senere sattes i Værk: ved en
Forhandling med den amerikanske Minister Seward at søge opnaaet
visse Tilsagn med Hensyn til St. Thomas’ fremtidige Stilling som
Frihavn.

Ugedagen efter Katastrofen, da Jorden var begyndt at komme
i Låve igen, omend endnu brummende og knagende, som om den
kun modstræbende blev paa sin Plads, og da selv de frygtsomste, dog
først efter en solid Aftenbøn, atter gik i Seng, tog Guvernør Birch
og Kammerherre Carstensen over til SL Thomas for at begynde
Iscenesættelsen. For Øens Embeds- og andre Bedstemænd oplæste
den kgl. Kommissær, efter at Akten var indledet af Birch, den kgl.
Proklamation, idet han efter Hs. Majestæts Paalæg skulde endnu
fyldigere, end det kunde ske i det aabne Brev. tolke den Smerte, Kongen
følte ved den forestaaende Adskillelse. De skrækkelige Hjemsøgelser,
vedblev han, der nys havde ramt Øen, maatte nødvendigvis
indvirke paa Udførelsen af hans Mission; men den Tid. der maatte
forløbe, inden Ro og Fortrøstning kunde genvindes, skulde han
i Forening med Guvernøren benytte til at støtte Indbyggernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free