- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
117

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Ph. Rosenstand: Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1->0 Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde sælges.



■Ønsker med Hensyn til Afstaaelsen. Afstemningen vilde blive
udsat til Begyndelsen af Januar.

En saa lang Udsættelse var øjensynlig ikke gjort nødvendig
ved Jordskælvet og Forstyrrelsen derefter. Men Tanken om at
gaa til Amerika, som jeg nys har nævnt, var imidlertid modnet til
Beslutning, da de tvende Herrer straks efter deres Ankomst kom
under det Indtryk, at Betænkelighederne med Hensyn til St. Thomas’
fremtidige Forhold under amerikansk Herredømme var i Overvægt
hos Befolkningen og kunde afføde en uheldig Afstemning. Men
dette Indtryk var, som allerede dengang de fleste var enige om,
ikke korrekt; en Dags Ophold paa St. Thomas under Samtale
med Præsident Rothe, Konsul Krebs, hvis Mening om St. Thomæ
Sager Birch gerne fulgte, og et Par Chefer for de store tyske
Huse, hvis Bestaaen beroede paa Frihavnen, burde ikke have
været tilstrækkeligt til at bestemme et Indtryk, naar det skulde
være Basis for en saa vigtig Beslutning. Det vilde ganske vist
være en god Ting for Handelsstanden, om dens privilegerede
Stilling kunde være bleven sikret den under det ny Herredømme,
og det maatte være behageligt for Birch og Carstensen, om de
kunde bidrage dertil; men det var ikke det, det kom an paa.
Det var ikke rimeligt, at den danske Regering og General Raasløff
skulde have overset denne St. Thomas’ Stilling, naar man
overhovedet havde villet indlade sig paa at forlange andet for
Indbyggerne, end hvad der imellem civiliserede Folk giver sig af sig
selv ved Afstaaelser1); langt fornuftigere var det at antage, at
den danske Regering, der skulde have 14 Mill. Rigsdaler for St.
Thomas og St. Jan, disse for Danmark ganske unyttige Kolonier,
ikke vilde trætte den amerikanske Regering med Betingelser for,
hvorledes den skulde regere sine ny Undersaatter, og ikke heller
at den amerikanske Regering skulde ville gaa ind paa at give
Garantier. At blande sig i dette Forhold var kun at gøre
Vrøvl, og det aldeles uden Hjemmel, naar der da ikke var Nød
paa Færde, det vil in casu sige, naar der var Sandsynlighed
for. at uden saadan Indblanding vilde Afstemningen gaa imod

’;> Beskyttelse for Indbyggerne i Udøvelsen af deres Frihed, Religion,
Ejendom og private Rettigheder; Valget imellem at blive boende paa Øerne
eller forlade dem med deres Gods, at bevare deres tidligere
undersaatlige Forhold eller at blive amerikanske Borgere, naar Valget træffes
inden 2 Aar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free