- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
131

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Poul Levin: Stjaalne Breve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stjaalne Breve.

131

mig en Bro fra Virkeligheden ind til det skønne Rige, hvor vi
favner hinanden, tavst og uden Vilje, uden at vide hvorfor.

Jeg tilbringer mange Timer med at gruble over, hvordan
jeg skal faa Brevene tilbage. Jeg udspionerer alle Tjenerne,
Karlene og Pigerne, jeg lister rundt paa Gangene, spejdende til
alle Sider.

Men hver Gang jeg vil gøre et kraftigt Skridt og melde
Tyveriet, er der en usynlig Magt, der holder mig tilbage. Jeg
synes, at der er ligesom en usynlig Dom over mig, jeg fryser og
skælver.

Men det Papir paa Grøftekanten kommer stadig igen. Det
kan jo være, at Tyven har kastet Mappen fra sig saadan et Sted.

Saa ligger Brevene paa Alfarvej og Dagens travle Liv
tramper over dem. Og de slides i Stykker, og de stampes fast i

den klæbrige Jord–de bliver hæslige og plettede — — de

dejlige, dejlige Breve–*–

Saa er da Brevene paa Alfarvej. Og nu synes jeg næsten,
at den Tanke beroliger mig.

Thi det er pludselig gaaet op for mig, at de virkelige Breve,
de er slet ikke stjaalne. De kunde ikke stjæles. Hvor latterlig
jeg har været. Hvilken ufattelig Idioti af mig at mene, at jeg
vilde lade det eneste, jeg ejer af dig, ligge og flyde paa et Hotelbord.

Nej det, jeg stjal fra dig, har jeg gemt saa godt, at intet
levende Væsen kan røve det.

Og det er meget godt, at de andre Breve er stjaalne. Tak
skal du have, du ukendte Mand, der røvede netop det, der
skulde røves.

Nu behøver jeg ikke daglig at blues. Nu har jeg kun min
egen stolte Drømmeverden — min Verden og din.

Aa nej, aa nej, jeg maa bort herfra. Jeg har været i alle
Byens Udkanter, travet rundt i øde Kvarterer — — jeg tror at
se min Mappe overalt.

Jeg holder det ikke ud. River jeg mig ikke løs nu, kommer
jeg aldrig bort.

Jeg staar tidlig op som en Mand, der har meget travlt og
store Forretninger. Og jeg farer ud — for at vende hjem i Mørke,
dødtræt og med stive Øjne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free