Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Karl Madsen: Kunst. Frans Hals. Descartes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Kunsf.
Ban var en dygtig Musiker og en stiv Musikteoretiker, men
Descartes tillod sig rigtignok — trods sit varme Venskab for Manden —
at finde hans Kompositioner skrækkeligt kedsommelige. Til Augustin
Bloemaert lod Descartes en stor Del af de Breve, der sendtes ham,
blive adresserede, han gjorde nemlig alt, hvad der stod i hans
Magt, for ikke at faa sit Opholdssted forraadt til nysgerrige
Rejsende. Bloemaert, hvem han altsaa jævnlig maa have besøgt, stod
i Forbindelse med den Frans Halske Kres; Frans Hals’ bedste
Elev, Johannes Verspronck, har malt hans Portræt, og Suyderhoef
stukket det. Rimeligvis er det ham, der har ført Descartes til
Frans Hals.
Mødet mellem de to maa have været kosteligt. Har Frans Hals
vidst, hvem Manden var, vidst, at det var den berømte, Uro
bringende, omstridte, ensomt levende Filosof, mod hvem Voetius tordnede
i Utrecht, som om han var en af Satans Udsendinge, en af Mørkets
Engle, „lucifuga. et tenebrio"? Eller har han kun vidst, at det
var en fremmed, fornem Herre og en Særling? I hvert Fald har
han sikkert betragtet Fremtoningen med stor Interesse. Det var
en Mandsling, „homuncio", med et stort Hoved paa en lille og
spædtbygget Krop. Han bar en stor, blød Bæverskinds Hat og var
helt klædt i sort, med Undtagelse af, at han havde graa
Uldstrømper over sine fine Silkehoser. Øjnene var mørke, næsten
sorte, men havde et noget sløret Blik. Næsen var stor og plump,
Munden bred og Underlæben fremstaaende. Hans oprindeligt blege
Ansigtlød var i Aarenes Løb bleven gulladen, men Kinderne havde
Pletter af rødt; den højre Kind var skæmmet af en Filipens, der,
hvor ofte den blev revet op, stedse kom tilbage. Han var raget
efter fransk Mode, det korte Skæg var graasprængt, og i den
Paryk, som han af Sundhedshensyn havde tillagt sig, og som
ganske lignede den naturlige Haarvækst, han havde ladet afklippe,
var enkelte graa Haar indsatte mellem de sorte; Leverandøren i
i Paris havde Ordre dertil og skulde desuden sørge for, at Parykken
blev lavet af naturligt sorte Haar, ikke af farvede, da disse viste
sig at falme alt for tidligt. — Descartes talte kun lidt og snappede
undertiden efter Vejret, da han var noget trangbrystet, var i øvrigt
forekommende og velvillig, endog livlig og munter, uagtet han ikke
gjorde Indtryk af at være glad.
Busken Huet bemærker et Sted i sin Bog „Het land van
Rembrandt", at Descartes „næsten ikke forstod et Ord Hollandsk".
Hvor ene Descartes end levede, klinger det usandsynligt, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
