Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - R. Besthorn: Ferdinand Apostata
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149 Ferdinand Apostata.
saa bestyrtet over denne Oplysning, at han uvilkaarlig udbrød:
„Tror De, at han vil overfalde mig?" Kort Tid efter forsvandt
Johann Orth, og Prins Ferdinand var befriet fra den Frygt. Men
mange andre og værre Bekymringer for „Overfald" hjemsøgte
ham i Konaken i Sofia.
Prins Ferdinand indsaa nok, da han „principielt* akcepterede
Bulgardeputationens Tilbud, at han paatog sig et farligt Hverv,
men navnlig frygtede han for, at Alexander af Battenberg skulde
kræve sin Trone tilbage. Prinsens Ærgerrighed, der støttedes af
hans Moder, vandt Sejr over hans Betænkeligheder. Den wienske
Regering saa selvfølgelig gerne, at en Prins, der var saa nær
knyttet til den habsburgske Kejserstat, overtog Regeringen i Sofia,
men Grev Kalnoky vidste, at det var et Skridt, der kunde
fremkalde en Krig med Rusland; han udtalte sig i det mindste officielt
meget forsigtigt og advarede endog Prins Ferdinand mod det
bulgarske Eventyr. Koburgeren, der havde overværet Kejserkroningen
i Moskov og havde mødt Velvilje hos Gzaren, havde imidlertid faaet
det Indfald, at han ogsaa nu kunde gøre Regning paa Velvilje i
Si. Petersburg, og han gav saa vidtgaaende halve Løfter, at
So-branjen den 7. Juli 1887 valgte ham til Fyrste.
Da den bulgarske Deputation ankom til Ebenthal, var
Prinsen endnu ikke paa det rene med sine Beslutninger. Han modtog
dén noget brogede og ikke ganske hoffähige Deputation i
Eben-thals „Marmorsal", hvor der i øvrigt ikke er Spor af Marmor, gav
dens Formand, den den Gang endnu noget ungdommelige
Præsident for Sobranjen, Tontchef, et Haandtryk, hørte paa en lang
Tale, svarede paa Fransk, oplæste derefter et Par bulgarske
Sætninger, som ingen forstod, og gav til Slutning en glimrende Diner,
ved hvilken Champagnen flød i Strømme. Men et bestemt Svar
kunde Deputationen ikke faa, og det var nær kommet til et Brud,
da Prinsen hentydede til Ruslands Indvendinger, og et af
Deputationens militære Medlemmer slog paa Sværdet og erklærede,
al det maatte være tilstrækkeligt for Prinsen, at „den store
So-branje" havde valgt ham. Hvis ikke Prinsesse Clémentine, der
vaagede over sin Søn og i en Lænestol havde overværet Scenen i
Marmorsalen, havde blandet sig i Sagen, vilde Prins Ferdinand af
Koburg-Kohary næppe nogen Sinde være bleven Ferdinand
Apostata, og Prins Boris’ Trosskifte vilde ikke i Begyndelsen af Aaret
18% have sat Verden i Bevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
