Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - R. Besthorn: Ferdinand Apostata
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153 Ferdinand Apostata.
Prins Ferdinand vedblev at være ikke-anerkendt Fyrste.
Flere Gange søgte Grev Kalnoky at skaffe ham. Anerkendelse,
men alle Forsøg strandede paa Czar Alexanders kolde og bestemte
Afvisning. Prins Ferdinand følte dybt Ulemperne ved denne
Tilstand. Naar han talte til Stambulof derom, lo Diktatoren og
sagde, at Fyrsten jo ikke behøvede nogen Anerkendelse. Men Prins
Ferdinand var af en anden Mening. Han var bleven dybt rystet
ved flere Sammensværgelser, særlig ved Major Panitzas
Militær-Sammensværgelse, der gik ud paa at fange Prinsen ved et Hofbal,
og som vilde have været den morsomste Farce. Historien har at
opvise, hvis ikke dette Værtshus-Drama var endt med den tapre
Soldats Henrettelse. Prins Ferdinand mente, at disse Attentater
vilde ophøre, naar han blev anerkendt, og han følte sig dybt
krænket over, at han selv i Hofburg kun blev modtaget inkognito,
og at han aldrig blev indbudt til sine fyrstelige Slægtninges
officielle Fester. Selv i sin egen Hovedstad var han af den Grund
udsat for Ydmygelser. I de første Aar af hans Regering undgik
de diplomatiske Agenter i Sofia enhver Berøring med Hoffet. En
Gang overrumplede den ikke-anerkendte Fyrste dem. Han lod sig
køre ned til den fashionable Skøjteløberklub i Sofia og viste sig
pludselig paa Skøjter mellem Diplomaterne. Forfærdede flygtede
de, og et (øjeblik efter var der tomt paa Banen.
Bulgarfyrstens ikke-anerkendte Stilling rejste ogsaa
Vanskeligheder for Opfyldelsen af hans legitime Attraa efter at stifte et
Dynasti. Flere Gange havde den meget rejsende Fyrste hjemsøgt
sine Slægtninge i Wien, Koburg, München og Paris for at søge
Raad hos dem. Til sidst bejlede han til Hertugen af Parmas Datter,
og fik et betinget Ja.
Paven fordrede Løfte om, at Fyrsteparrets eventuelle Børn
skulde opdrages i den romersk-katolske Lære. Det stred mod
Forfatningen, men det lykkedes Fyrsten at overtale den almægtige
Stambulof til at ændre vedkommende Paragraf — den 38te.
Stambulof befalede Sobranjen at forandre Paragrafen, der kom til
at lyde saaledes: „Den bulgarske Fyrste kan ikke høre til nogen
anden Trosbekendelse end den ortodokse. Kun den første
bulgarske Fyrste samt den første Tronfølger kan, hvis de hører
til en anden kristelig Trosbekendelse, bibeholde denne".
Prins Ferdinand naaede saaledes dette Maal. Den 28. Juni
1893, da Prinsen fremstillede sin Gemalinde for det sofiotiske
„Selskab", var en Sorgens Dag for mangen bulgarsk Ægtemand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
