Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Schlajkjer: Nationalitetskampen i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Xationalitetskarnpen i Sønderjylland.
at mærke for saa vidt de tilhører den yngre Generation d. v. s.
den Generation, der er født efter Anneksionen. Almuelærerne
danner et særdeles slaaende Eksempel. De er for det meste fødte paa
Landet og øver ogsaa der deres senere Embedsgerning; deres
Milieu er altsaa saa dansk, som det indenfor Sønderjylland i det
hele taget kan være, og dog er det store Flertal af dem tyske —
ja, de er endog, saa sørgeligt det end lyder, ivrige Tilhængere af det
preussiske Skolereskript af Dec. 1888, der ikke blot paa det dybeste
krænker Danskernes Ret, men tillige staar i brutal Modsætning til
al pædagogisk Videnskab — til selve den Pædagogik, de
nordslesvigske Lærere er opfostrede med paa Tønders og Haderslevs
preussiske Seminarier. Vistnok maa dette Faktums Forklaring søges
i saare materielle Aarsager. En Lærer, der vovede offentlig at
optræde mod den preussiske Korporalspædagogik i Nordslesvig,
vilde med Hensyn til Avancement komme i en meget daarlig
Position — og naturligvis: de dyriske Drifter binder os jo alle med
Jærnlænker, som Schiller siger, der langtfra er den overjordiske
Idealist, som den konventionelle Halvdannelse forestiller sig ham.
Vistnok har en Del af dem, hvad man kalder „danske Sympatier",
men det har de oplyste og frisindede Tyskere jo ogsaa.
Hovedsagen er, om de i deres Fritimer søger hen til tysk eller til dansk
Videnskab og Kultur, om de tolker deres — ja, jeg ved for
Øjeblikket intet bedre Udtryk — dannede Følelser i tysk eller i dansk
Sprog, om de, med ét Ord, indenfor deres egne fire Vægge lever
et tysk eller et dansk Aandsliv — og jeg paastaar af rig Erfaring,
at det første er Tilfældet. Hos de akademisk dannede Klasser
foregaar denne Germaniseringsproces om muligt endnu stærkere
og hurtigere. Her virker den tyske Indflydelse endnu dybere ved
et fleraarigt Ophold i tyske Universitetsbyer, ved et endnu mere
intimt Samkvem med tysk Kultur, ved Minderne fra
Studenterlivet med al dets ungdommelige Fylde — Minder, der i Aarenes
Løb faar et vist romantisk Skær, som et lykkeligt Land, der
ligger langt tilbage i Ungdommens Sol og Glans; men naar
Tankerne dvæler ved disse Minder, saa dvæler de i Tyskland, saa
er det tyske Folkemelodier, der i deres vidunderlige Skønhed atter
bliver levende i Hukommelsen, og saa er det Billeder af tyske
Byer, der igen stiger frem af Fortidens Taager. — Men naar et
Menneske saaledes har faaet sine dybeste kulturelle Indtryk fra
tyske Tænkere og i tyske Ord, saa er han annekteret, og denne
Anneksion ophæves aldrig mere. Han kan maaske bevare en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
