- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
160

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Schlajkjer: Nationalitetskampen i Sønderjylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160

Xationalitetskarnpen i Sønderjylland.

tatorisk Art. Den maa ogsaa have et positivt kulturelt Maal; den
maa støtte og styrke og udbrede dansk Kultur. Dens ypperste
Formaal maa være at gøre Propaganda for den moderne dansk-norske
Litteratur i Sønderjylland, særlig i de sønderjydske Byer, for
derved at skaffe Grundlag for et dansk Aandsliv, af hvilket
Folkesproget kan suge ny Kraft og Selskabslivet faa nyt Indhold, saa
at det bliver til lidt mere end den traditionelle Toddygemytlighed
med Kort og Dans. Og det er ikke nok at stifte en dansk
Jour-nallæsekres eller noget lignende. En saadan Institution kan
maaske i en lille By fremme Aandslivet, men hvor der først skal
rejses et saadant, er den utilstrækkelig, ja endog under visse
Forhold skadelig, for saa vidt som den begunstiger en overfladisk
Romanlæsning, der siden staar i Vejen for en dybere Opfattelse
af den virkelige Litteratur. Der maa mere til — meget mere.
Der maa rejses en Agitation, som med betagende Magt peger hen
paa den danske Kulturs rige Indhold. Der maa holdes Møder med
populær-videnskabelige Foredrag og litterære Oplæsninger; Bladene
maa aabne deres Spalter for Artikler, som gaar i denne Retning;
de kan saa til Gengæld uden Skade holde sig lidt mere borte fra
Ravnekrogspolitik og lokalt Vrøvleri, end de nu ofte gør.
Situationen er gunstig for Øjeblikket. Den dansk-norske Litteratur har
i den sidste Menneskealder frembragt en Række
Førsterangs-Værker, der stiller den samtidige tyske i Skygge. Den danske
Intelligens i Sønderjylland maa sørge for, at denne rige Litteratur
bliver udbredt og faar Lejlighed til at virke paa Befolkningen.
Vistnok er en saadan Agitation blandt Smaabyernes Borgere og
under den preussiske Regerings Øjne ingen let Sag. Den maa først
og fremmest føres med politisk Takt. Den barnlige Fornøjelse,
der kan ligge i at ægge Tyskernes Nationalfølelse til Had ved
spotsk Kritik eller tvivlsomme Vittigheder, har gjort Danskernes
Sag ubodelig Skade. Selvfølgelig skal der øves Kritik, og
selvfølgelig skal denne være skarp, men naar den udarter til en
For-haanelse af det tyske Folk og dets Kultur i det hele taget, saa
bliver den nærmest latterlig. Man bør mindes de fornuftige Ord,
der staar i „Wilhelm Tell":

Zu weit getrieben verfehlt die Strenge ihres vveisen Zwecks,

Und all zu straff gespannt zerspringt der Bogen.

Fremfor alt maa da naturligvis de danske Kunstnere fra
Kongeriget, som muligvis kommer til Sønderjylland, ikke glemme, at det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free