- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
161

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Schlajkjer: Nationalitetskampen i Sønderjylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nationalitetskampen i Sønderjylland.

161

gælder Kamp, en ikke ringe Kamp endda, og at denne Kamps
Hoveddyder er Kløgt og taktfuld Optræden. Den Maade, hvorpaa f. Eks. en
dansk Skuespiller nylig har gjort Reklame med sit „Martyrium" i
Flensborgs Varetægtsarrest, er lige saa anstødelig, som den politisk
set er samvittighedsløs. Vi vil haabe, at Rygtet om hans
patrio-tisk-kunstneriske Bedrifter ikke er naaet ned over Kongeaaen; thi
de nationalliberale Tyskere dernede, som lurer paa enhver
Anledning til at udelukke danske Kunstnere fra Sønderjylland, har da
faaet et nyt Agitationsstof, som de nok skal vide at benytte.

Men selv om Danskerne gaar frem med den Takt og Lempe,
Omstændighederne nu engang byder, er der endnu en Betingelse
tilbage, der maa opfyldes, inden en saadan Agitation kan bære
gode Frugter. Denne Betingelse hedder: Frihed til aandeligt
Røre, og dermed rejser sig et nyt Spørgsmaal: Sønderjydernes
Forhold til Tysklands indre Politik.

Enhver Nationalitetskamp kræver nødvendigvis, at
Befolkningens forskellige Lag giver Afkald paa deres særegne
Klasseinteresser. De politiske Partiers modstridende Tendenser maa
gaa op i en højere Enhed: Nationen. Landarbejdere,
Gaard-mænd, Haandværkere, Handlende og Fabrikanter maa paa
Valgdagen glemme alt, hvad der ellers skiller dem, og samles i
Fællesskab til Kamp mod den fælles Fare. Det nationale maa sættes
over det økonomiske.

Naar altsaa Valget staar mellem tysk og dansk, er
Sønderjydernes Taktik overordentlig simpel: de maa vælge dansk og for
Resten lade Verden gaa den Gang, den efter den historiske
Udviklings Love nu engang skal gaa; Tyskernes indbyrdes Kamp
ligger udenfor deres Sfære, er dem paa Valgdagen ligegyldig,
uvedkommende — Hekuba! Men Sagen forandres straks, naar Valget
staar mellem to tyske Kandidater, naar altsaa en dansk-national
Repræsentation fra Begyndelsen af er udelukket. Her vilde
Neutraliteten kun være berettiget, naar Tysklands indre politiske
Forhold var ganske uden Indflydelse paa Sønderjydernes nationale
Kamp. Men det modsatte er netop Tilfældet: de har en stor og
indgribende Betydning. Vi har fremhævet, hvorfor et dansk
Aandsliv i Sønderjylland er nødvendigt, naar Danskheden ikke
skal bukke under, og vi sagde, at dertil først og fremmest kræves
Frihed til aandeligt Røre. Men denne Frihed er afhængig af den
Aand, der til enhver Tid er den herskende i Tyskland. Den vil
skrumpe sammen, naar Reaktionen sidder ved Magten og vokse

11»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free