- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
165

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - V.: „Livsløgn og Livssandhed“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LIVSLØGN OG LIVSSANDHED."

Kære Ven!

Det lange Opgørsbrev, som De siger halvvejs har Adresse til
mig, gør mig baade varm og tung om Hjertet. Det er
som om En, der engang var begyndt at staa mig nær, men siden
i flere Aar næsten gled fra mig ud i det fremmede, som om han
var vendt hjem og kom til mig igen, — Stemmen var den gamle,
Blinket i Øjet det kendte, — og saa var han alligevel ikke den
samme længer og gik, efter en høflig Visit, blot igen bort — ud
til en anden Kant, hvor jeg næppe nogen Sinde kommer. Thi i
saa meget af det første, De skriver i Brevet, er det mig, som stod
De i min Stue og saa Verden ud fra mit Vindue, — men hvor
De ender, dér tror jeg aldrig, jeg kommer hen.

Alt, hvad der har Deres Modvilje hos dem, De engang var
iblandt, det har ogsaa min. Selv den, der aldrig sad i deres
Redaktionslokaler eller drak „smaa grønne" med Dem hos Wivel,
har set mer end nok af Maskineriet bag Scenen eller
Mefisto-Fagterne bag Masken. Men hvad skulde De ogsaa mellem dem?
Deres Venner husker Dem, som De kom til Byen, — en underlig,
fremmed Fugl med runde, undrende Øjne — og sitrende i Længsler
og Drømme som en Skovbundens Foraarsblomst. Hvad havde et
Hjerte af blødt, frodigt Majmuld at gøre mellem hine, der var
tørre og golde som Asfalten herinde?

Og nu har De drukket af bitre, hæslige Drikke og levet tæt
op ad Raahed og Uredelighed saa længe, til De kun tror at kunne
redde Sjælen tilbage og to den ren ved at ty helt tilbage til
Drengeaarenes Aftenbøn og til de Kirkeklokker, der til alle Tider
har kaldt ad de trætte og betyngede.

Denne Angst for at tabe sin Sjæl vilde jeg ønske levende
i enhver af os. Mer eller mindre sælger eller forraader alle noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free