Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
175
at Meningen lider Skaar. Hvilken af denne halve Snes Betoninger,
der bruges (saa vel som hvilket Tempo og hvilken Klangfarve),
beror paa den svarendes Karakter og paa hans Stemning.
Saaledes i det virkelige Liv. Da det nu er Teatrets Opgave at skabe
Skin-Virkelighed, er Skuespilkunst egentlig intet andet end: en
sikker Anvendelse af „den etiske Akcent". Heri er da ogsaa
Røtscher og J. L. Heiberg og alle kunstforstandige ganske enige:
„For Skuespilleren er den etiske Akcent Conditio, sine qua non,
det er først den, som gør ham til Skuespiller." Der skal blot
lægges til, at stor som Skuespiller bliver man først, naar man
magter den indenfor alle Skuespilkunstens Tungemaal, altsaa i
sin Mimik og Plastik saa godt som i sin Diktion.
Frk. Müller havde hist og her nydelige Paafund. Men
hendes Udtryksmidler virkede ikke haarfint nok eller ikke tydeligt
nok sammen, og man betoges ikke. Kun én Gang slog alt til.
Det var i 5te Akt. Marguerite har faaet Lykken tilbage; skønt
dødssyg tror hun sig stærk eller vil være stærk, og hun forlanger
sit Overtøj for at tage ud. Frk. M. ændrede saa Forfatterens
Mening. I det Øjeblik Kaaben blev lagt om hende, følte hendes
trætte Skuldre den som alt for tung. Der kom Taarer i hendes
Øjne, hun bekendte for sine Omgivelser med en trøstesløs lille
Haandbevægelse, at nu var det forbi, stod saa et Øjeblik og
ligesom fattede selv dette uundgaaelige, og vendte sig stille og lod sig
brudt lede hen til Dødslejet. En Levendegørelse af den
sørgmodigste og blideste Resignation! Det henrivende Optrin tabte
desværre lidt i Kraft ved, at Scenen laa i et for dæmpet Lys.
Vist saa, man ser ind i et Sygeværelse! Men det er jo ikke
Sygeværelsets „Stemning", det gælder om at faa frem, det er
Marguerites. Og desuden omgav de medspillende hende for
tæt, hun stod ikke frit nok til at ses. Mon ikke endog kloge
Sceneinstruktører holder for fast ved det engang lagte
Scene-Arrangement? Placering og Gruppering er bestemt, før nogen
endnu ved, i hvilket Øjeblik de spillende kommer til at yde maaske
det udmærkede. Naar saa saadant et Øjeblik kommer, vilde det
saa ikke være klogt at ændre lidt og lempeligt at skyde det
udmærkede frem til Beskuelse? Man maa huske, at Eftervirkningen
af den Slags Øjeblikke varer længe. Hele Akten, hele Aftenen ud
undertiden kan de forandre Publikums Blik, fordi de en Stund har
forandret Publikums Hjertelag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
