Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Teatrene.
Altsaa: kun ét bitte lille Optrin fra en hel Teater-Maaned?
Hvor det er lidt, vil man sige. Men er det fuldkomne nogen
Sinde „lidt"? Og betænk saa, at naar man fraregner Fru
Hennings’ Spil i „Kong Renés Datter"; har man den hele Sæson ikke
fundet blot saa „lidt" i alt det ny paa det kgl. Teater, siden — ja
hvor naar? Da FruMantzius talte saa ægte i „Lille Eyolf", og da
Fru Bloch var saa helt — i „Eventyr paa Fodrejsen" — en sund
lille jysk Proprietærdatter med Sans for Mejeri og Spas eller i
lste Akt af „Rørt Vande" en forlorent naiv Provinsskuespillerinde,
hvis Mund tog forsigtigt om alle Ord, som om den svalede varme
Kartofler af. Og det er jo nu længe siden. Med den skælmske Ironi,
der er Teaterdirektionen egen, undgaar den omhyggeligt at lade
Teatrets yngre Talenter komme for stærkt frem. Sæt, det
opdagedes, at Teatret evner at give langt bedre Forestillinger, end
det giver: hvor vilde saa ikke straks Fordringerne skærpes, medens
nu det ene med det andet glider ned hip som hap! Aa, det er
et evigt sandt Ord, Hr. Dr. Ibsen-Relling en Dag lod falde:
Livet er kun ganske bra’, naar man faar være i Fred for disse
velsignede Rykkere, som render Fattigfolk paa Dørene med den
ideale Fordring.
d. 1tte Februar 96.
Vilhelm Møller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
