- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
177

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Otto Jespersen: Universitetsliv i England

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

UNIVERSITETSLIV I ENGLAND.

Ordet „isolere* kommer som bekendt af insula, isola, en 0 —
det er noget, man ideligt mindes om, naar man færdes i
England. Hvor er ikke meget i Institutioner, i Sæder og Skikke
isoleret, udviklet paa en helt forskellig Maade fra den, vi kender
fra Fastlandet. Den snævre Kanal danner et langt dybere Skel,
end man paa Forhaand skulde vente; det Par Timers Sejlads fra
Frankrig fører en i Virkeligheden over til en anden Verden, der
kan frastøde eller tiltrække, men som sikkert paa mangfoldige
Punkter vil interessere, og som det helt igennem er værd at studere.

Isoleringen viser sig skarpt paa Universiteternes Omraade;
man kan rejse alle Kontinentets Universiteter igennem fra Upsala
til Rom og trods uundgaaelige Afvigelser i Enkeltheder dog finde
i det væsentlige den samme Grundtype; men kommer man saa til
Oxford eller Cambridge, synes alt forskelligt. Man fristes let til at
tro sig hensat i den pure Middelalder, og dog er det jo moderne
Mennesker, der lever og virker under disse gamle Former og i
Grunden ser ud til at befinde sig rigtig vel derved. En nærmere
Undersøgelse vil da ogsaa her — som paa saa mange Punkter i
England — overtyde en om, at den seje Fastholden ved det
nedarvede. som straks slaar en, i Virkeligheden ofte kun gælder det
Ydre, Formerne, medens Englænderne forstaar at ændre det
virkelige, Indholdet, langsomt, men sikkert, saa hvert Slægtled gyder
rivt Liv i Institutionerne og paatrykker dem sit Præg.

Let er det nu ingenlunde for den fremmede at trænge til
Bunds i alle disse Forhold. Lige saa lidt som den engelske Lov
er kodificeret — der er ingen Christian den femtes Lov eller Code
Napoleon, men utallige smaa Acts of Parliament — lige saa lidt
er U n i vers i t etsfor h o Idene satte i System. Dertil har det naturligvis
i højeste Grad bidraget, at Statsmagten altid har haft .saa utrolig

Tilskueren 1«K>. 12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free