- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
181

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Otto Jespersen: Universitetsliv i England

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

181 Universitetsliv i England.



Vinde og synes mindst af alt egnet lii at opfylde de to
Betingelser, som Klæder dog burde opfylde, nemlig at værne mod
et ublidt Klima og at se godt ud. Men de skal have den paa
— eller rettere med, for ikke sjælden ser man en ung Fyr, der i
Skyndsomheden ikke har faaet Tid til at tage den paa, men som
saa vikler den sammen og stikker den under Armen som en anden
Bog; og der henne er en, der øjensynligt er stærkt forkølet og
derfor har viklet sin gown to—tre Gange om sin Hals og lader
Snipperne hænge ned, som de kan bedst.

Disse to Snipper, der hænger ned hver paa sin Side, er
franske ejendommelige, absolut unyttige som de er nu. Ser man
dem nemlig nærmere efter, kan man slutte, at de sikkert engang
tidligere maa have gjort Tjeneste som Ærmer, selv om nu Armene
altid stikkes frit ud ad et Hul ved Siden af dem; og de ender
langt nede i to ulige store firkantede Tutter — rudimentære Rester
af noget, der engang før i Tiden var de Bælvanter, hvori Ærmet
endte. Og hele Dragten viser sig nu at være en i Tidernes Løb
stærkt forvansket Munkekutte, hvor det, der i sin Tid gjorde Nytte,
nu har udviklet sig til kun at tjene — skal vi sige til Pynt. Til
Festdragten hører da ogsaa en Hætte, der i gamle Dage udgjorde
en væsentlig Bestanddel af Kutten, men som nu er aldeles uskikket
til at opfylde sin gamle Bestemmelse at kunne tages over Hovedet;
den hænger blot og dingler langt nede paa Ryggen, befæstet i et
Baand, der maa stramme ubehageligt om Halsen. Hele Dragten
er den løjerligste Anakronisme og stikker mærkeligt af mod den
rent moderne Dragt, man snart skimter, snart ser ganske tydeligt
under den.

Kostymet kompletteres ved Huen, the nap, af en ganske
ejendommelig Façon i sig selv, men navnlig mærkelig ved den
store firkantede Plade med Spidsen fortil, hvori den ender foroven,
og som har skaffet den dens Øgenavne trencher (Forskærebrikke)
og mortar-board (Kalkbræt).

Som Dragten er en Levning fra Middelalderens
Klostervæsen. saaledes ogsaa de Boliger, hvori de fleste af dem, der er
knyttede til Universitetet, ikke alene Studenterne, men ogsaa deres
Professorer og øvrige foresatte, skal leve. nemlig de saakaldte
Colleges. Mange af dem er gamle, ærværdige Bygninger, de fleste,
ogsaa de nyere, er virkelig smukke, stilfulde Pragtbygninger, der
giver Byerne et enestaaende Præg og i sig bidrager meget til at
gøre de Dage uforglemmelige, man har tilbragt der. Jeg kender

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free