Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Otto Jespersen: Universitetsliv i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 «JO Universitetsliv i England.
Saa underligt det da kan lyde for os, staar Professorerne
Sludielivet temmelig fjærnt; under saadanne Forhold er det jo
ikke saa underligt, at Professorerne bliver noget dovne, og i
Retning af Professordovenskab holder sikkert Oxford Verdensrekorden.
Der er f. Eks. en højt anset Videnskabsmand, der længe har været
regnet blandt Universitetets fineste Navne og har oppebaaret en
ganske net Gage, sikkert 1000 Pund eller mer. Han holder
imidlertid en Deputy-Professor, der mod et ringere Salær gør alt
hans Arbejde; selv har han ingen Forelæsninger holdt i mange
Aar af Helbredshensvn, der dog ikke forhindrer ham i hvert Aar at
rejse rundt i andre Byer og holde aandrige Foredrag om
Religionshistorie. Jeg hørte ogsaa om en Teolog, der blev ansat som
Professor med Fribolig og 1700 Pund om Aaret, og som til Gengæld
i del første Aar skrev og holdt seksten Forelæsninger, dem han
saa siden med passende Mellemrum samvittighedsfuldt har gentaget,
uden nogen Sinde at præstere mere.
Professorernes Løn er meget forskellig, som oftest temmelig
stor. Andre maa nøjes med en Slags halv-titulær Professorværdighed,
der er daarligt lønnet, men heller ikke medfører store Forpligtelser:
saaledes er der en Professor i Musik, som kun er forpligtet til fire
Foredrag om Aaret; Slade-Professoren i Kunsthistorie skal holde tolv
Timers Forelæsninger om Aaret o. s. v. Professoraterne skyldes
som næsten alt andet derovre private Stiftelser og har som oftest
Navn efter vedkommende Testator. Staten har intet med
Udnævnelsen og Lønningen at gøre undtagen ved de ganske faa, der
udnævnes af Regeringen og bærer Titelen Regius Professor. De
andre Pladser besættes af specielle Komiteer (boards), forskelligt
sammensatte i hvert enkelt Tilfælde, men vel at mærke ikke
bestaaende af dem, der forstaar sig bedst paa vedkommende
Videnskab, men af et Par andre Professorer, Gollegeforstandere og andre
af de talrige administrative Embedsmænd, hvis Virksomhedsomraade
ingen dødelig kan finde ud af. Dette giver, eller gav maaske mest
i tidligere Tid, Anledning til meget Misbrug, idet selskabelige
Kon-nektioner tit kom til at spille alt for stor en Rolle. Og man kan
da ogsaa Mand og Mand imellem høre skarp Kritik af Besættelser;
en blev saaledes i min Nærværelse motiveret med: „Ja, han er jo
en stor Middagsselskabsherre (a great diner-out) og har desuden
saadan nydelige græske Statuer i sin Stue." I et af de største
litterære Tidsskrifter i England skrev for en halv Snes Aar siden
en fremragende Videnskabsmand en Artikel, hvor det bl. a. om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
