- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 13 (1896) /
194

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Otto Jespersen: Universitetsliv i England

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 «JO Universitetsliv i England.

hjerteligt, naar den tyske Kejser, som han gjorde for et Par Aar
siden, sender et Lykønskningstelegram til det sejrende Universitet.

Det fortælles, at da den bekendte Kunsthistoriker og
Socialfilosof Ruskin holdt Forelæsninger i Oxford, gjorde han stærkt
gældende, at alt det Muskelarbejde, der af Studenterne blev lagt
ind paa at ro og spille Bolt, var uproduktivt og unyttigt; og ved
sin store Veltalenhed fik den begejstrede Idealist virkelig en Del
Studenter til i Stedet at give sig til at drage ud med Hakker og
Spade og reparere en Landevej i Nærheden af Byen. Men det
varede ikke ret længe, før Begejstringen kølnedes og Fodbolten og
Aaren blev genoptaget. Og deri gjorde Studenterne vist Ret; thi
er det end gavnligt for Samfundet, at Skærverne ligger godt paa
Landevejene, saa, er det dog maaske endnu gavnligere for det, at
der hos dets unge Mænd i de højeste Stænder er udviklede
Egenskaber, som Landevejsarbejdet næppe var i Stand til at fremme
saa godt som de gængse Sportsgrene.

Disse har vel nok større Evne til at udvikle sunde Lunger
og kraftige Muskler; men der er desuden Egenskaber ved de
af de engelske Studenter yndede Sportsgrene, der sætter deres
Præg dybere paa Manden end de fleste andre. En rask Cykletur
eller et Par Timers Skøjteløben er ganske vist ikke at forkaste og
har Indflydelse paa aandeligt saavel som legemligt Velvære; men
Fodbolts- og Cricket-Kampe giver desuden noget mere; det er
ikke blot Enkeltmandssport, men kræver stadig Samvirken med
flere; den enkeltes Sag gaar op i Partiets; der uddannes derfor
ikke blot Snarraadighed, men Evne til at underordne sig som Led
i et større Hele. Og vel at mærke, den Disciplin, der fordres, er
ikke en blot og bar militaristisk, hvor det gælder om at lystre
Kommando; her kræves i langt højere Grad, selv hos de
underordnede, Omtanke og „Konduite" i hvert enkelt Øjeblik; og
desuden kommer det jo an paa, at der er Plan i det, at det hele
ordnes saaledes, at enhver kommer til at virke paa den Plads,
hvor han kan gøre mest Gavn; de ledende faar derved udviklet
en vis Grad af Menneskekundskab og Evne til at organisere
samvirkende Kræfter, noget der næppe er betydningsløst for de
vordende „rulers of the world". Det kunde være fristende som
Modsætning hertil at oprulle Billeder af den tyske Students Liv —
den brutale, korporalsagtige Mensur, Knejperne med deres
umaadelige Ølkonsumeren i en tæt Tobaksatmosfære — og saa endelig
den franske Students Forlystelser — Brasserierne paa Boule-Miche

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:43:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1896/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free